Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

35 punkt, er denne lik 0. Om vi opfanget det paa en plate deroppe, vilde vi kunne bruke denne dets stilling til at faa et arbeide utført — løfte et andet legeme. Det har altsaa faat en potentiel energi, efterhvert som den kinetiske avtok. Tilsammen har der altid været den samme energimængde. Disse love om energiens bevarelse er av grundlæg? gende betydning i alt naturstudium. I det eksempel vi ovenfor har tat om frit fald, vil vi se, om den tilvekst i energi som legemet fik, var den samme i alle sekunder. I 1ste sekund var den 5 kgm, i 2det sekund var den vokset fra 5 til 20, altsaa 15 kgm, 3dje sekund fra 20 til 45, altsaa 25 kgm, o. s. v., altsaa stadig tiltagende. For os mennesker i dette korte, travle livsløp har tiden saa stor værdi at man har fundet at lægge særlig vegt paa den arbejdsmængde eller energi man faar i tidsenheten, man kalder den effekt. For lang tid siden, da maskin?effekt gjennem dampmaskinen blev en salgbar artikel, fastsatte man en hestekraft som enhet. En hestekraft (HK) maalt med svære engelske bryggerhester, sterkt drevet, er fastsat til 75 kgm pr. sekund. 1 hestekrafttime (HKt) er da et arbeide paa 270000 kgm, o. s. v. Det vi nu har set om energiforhold i jordens kraft? felt, vil vi uttrykke i slike almindelige sætninger at det kan anvendes andetsteds: Naar en bevægelse foregaar frit i kraftlinjers retning, økes den kinetiske energi, mens den potentielle avtar, begge likesaa meget som det arbeide feltets kræfter utfører. Under bevægelse lodret paa kraftlinjers retning ut? føres intet arbeide, og den potentielle og kinetiske energi forblir uforandret. Fremtvinges en bevægelse mot kraftlinjers retning, økes den potentielle energi, mens den kinetiske avtar, begge like meget som det arbeide der utføres mot feltets kræfter. Kraftfeltet omkring jorden er temmelig konstant, d. v. s. kraften forandrer sig ikke stort i størrelse eller retning fra sted til sted. Omkring en elektriseret kule