Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

43 fanges ind i disses hvirvler, sinkes i farten og avgir endel av sin kinetiske energi, og det ytrer sig utad som en anden energiform, varme. Varme kan naturlivis ogsaa maales i kgm eller joule, men den maales fra tidligere tid med et særskilt varme? maal, nemlig den varmemængde som skal til for at op* varme 1 kg vand 1°. Denne varmemængde kaldes en kalori. Joule fandt gjennem mange aars samvittighets* fulde undersøkeiser at 1 kalori er jevngod med 427 kgm eller med 4186 joule. Omvendt biir 1000 joule — 0,24 kalorier, 1 kw*sek. altsaa ogsaa 0,24 kal. og 1 kilowattdime = 860 kalorier eller omvendt 1 kalori — 1,16 wattdime. Skal vi varme op 1 liter vand fra værelsetempe^ ratur, ca 15°, til kokepunktet, 100°, d. v. s. hæve tem# peraturen 85°, kræves dertil 85 kalorier. Dette svarer da paa det nærmeste til Vio kwt eller 1 hektowatt?time. Vi faar altsaa den simple sammenhæng at 1 hwt kan koke op 1 liter vand. 300 watt vil altsaa koke op 3 1 vand paa en time eller 1 1 paa 20 min. 1 kw vil koke op en liter paa 6 min. Da hele 98 % av ener^ gien kan nyttiggjøres, trænger denne beregning ingen korrektion. Skal den elektriske energi brukes direkte til kokning, maa man altsaa enten ha en høi effekt, eller ogsaa maa man bruke lang tid. Dette sidste kan være ubekvemt med almindelige kokekar. Men man kan imidlertid «magasinere» varme (£. eks. i vand), og da kan kok^ ningen selv med lav effekt gaa forholdsvis hurtig. Saa kommer prisen. Elektrisk energi sælges efter en mængde forskjellige tariffer. Elektricitetsverker som drives med damp, kan regne at £aa et bestemt antal kilowattetimer for hvert ton kul de bruker. Og den elektriske energi kan da sælges efter en bestemt pris pr. kwt. En dampmaskin kan bare yde en viss effekt (HK), saa der er grænser for hvor mange kw der samtidig kan ydes. Men har man flere maskiner, kan man bare sætte igang et passende antal for at levere den effekt der forlanges. Dampverker sælger derfor