Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

51 tidspunkt, stille uret paa det klokkeslæt den bør be* gynde at koke — enten nu dette er midt paa natten eller engang om dagen — og overlate den til sin skjæbne. Der findes ogsaa komfyrer som staar mellem disse typer. Istedenfor at magasinere varmen kan man lægge vegten paa at isolere den, noget i likhet med høikasse^ princippet. Isolationen maa natur* ligvis være ildfast og kassen ind# vendig klædt f. eks. med alumi* nium. Slike kan da gjøres ganske enkle og kan lages med eller uten stekeovn. De bør da for* bindes med ure der baade slutter og bryter strømmen paa avtalte klokkeslæt. En amerikansk av denne art er «Copeman»s. En anden anvendelse av elek=; triciteten som varmekilde er til stadig vandvarmning. Det kan atter gjøres enten ved lav effekt i lang tid eller høi effekt i kort tid. Oftest brukes det første, da man i de fleste huse har anledning til at benytte lysstrømmen til det Fig. 31. «Den elektriske kokke«. om natten og ogsaa en stor del av dagen, hvis den da ikke brukes til kokning. Naar vi erindrer at «literkokning» og hektowatMime svarer til hinanden, vil vi med 3 hw i løpet av en nat (10 timer, kunne opvarme 30 1 til kokepunktet. Beholderne kan enten tilknyttes vandledningen eller fyldes for haand. Har huset centralopvarmning, bør varmtvandstiL beredningen ordnes i forbindelse med elektrisk op? varmning i sommertiden og til at hæve temperaturen om vinteren. Fig. 33 forestiller et slikt arrangement. I en vandbeholder paa 150 1 er en spiral, hvor der cirkulerer varmt vand fra centralopvarmningsanlægget. I midten er en elektrisk varmekolbe med to sæt viklinger, en paa 400 watt for 110 volt (1) og en paa 1000 w for 220 volt (h). Husets lysledning har den første spæn*