Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

FØRSTE KAPITEL DE SMAA BEGYNDELSER DEN aller første begyndelse til menneskenes kjencU skap til de elektriske foreteelser vet man intet om. Men den er ialfald knyttet til rav. Ravets græske navn elektron er stammen for de ord som i alle sprog betegner den vidunderlige naturkraft som vi efterhvert, har lært at beherske. Det var kanske en dame som gned et ravsmykke, forat det rigtig skulde faa sin fulde glans, og saa la hun merke til at det trak til sig haar, straa og andre lette ting. Det var kanske mange som hver for sig gjorde den samme opdagelse. Kjendt blev det ialfald. Og det er heldigvis blit nedskrevet av Thales fra Milet — græsk filosof omkring 600 aar f. Kr. — og dermed bevaret under alle kulturhistoriske katastrofer, saa den senere tid har sluppet at gjøre den opdagelse ialfald. Som aarsak til den nye egenskap tænkte man sig nærmest en slags «besjæling» av ravet. At andre stoffer har samme egenskap, ser det ikke ut til at grækerne har visst om, endda adskillige ting i naturen — harpiks, svovel, store plantefrø o. a. — let biir elektriske ved at gnides. Og Europas andre folk har heller ikke paa det primitive kulturtrin gjort nogen slik opdagelse. Det blev virkelig Thales fra Milet’s skrift som gav anledning til — i renæssansens tid — at ravets egen? 1 — O. F. Olden: Elektriciteten.