Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FØRSTE KAPITEL
DE SMAA BEGYNDELSER
DEN aller første begyndelse til menneskenes kjencU
skap til de elektriske foreteelser vet man intet om.
Men den er ialfald knyttet til rav. Ravets græske
navn elektron er stammen for de ord som i alle sprog
betegner den vidunderlige naturkraft som vi efterhvert,
har lært at beherske.
Det var kanske en dame som gned et ravsmykke,
forat det rigtig skulde faa sin fulde glans, og saa la
hun merke til at det trak til sig haar, straa og andre
lette ting. Det var kanske mange som hver for sig
gjorde den samme opdagelse. Kjendt blev det ialfald.
Og det er heldigvis blit nedskrevet av Thales fra Milet
— græsk filosof omkring 600 aar f. Kr. — og dermed
bevaret under alle kulturhistoriske katastrofer, saa den
senere tid har sluppet at gjøre den opdagelse ialfald.
Som aarsak til den nye egenskap tænkte man sig
nærmest en slags «besjæling» av ravet.
At andre stoffer har samme egenskap, ser det ikke
ut til at grækerne har visst om, endda adskillige ting i
naturen — harpiks, svovel, store plantefrø o. a. — let
biir elektriske ved at gnides. Og Europas andre folk
har heller ikke paa det primitive kulturtrin gjort nogen
slik opdagelse.
Det blev virkelig Thales fra Milet’s skrift som gav
anledning til — i renæssansens tid — at ravets egen?
1 — O. F. Olden: Elektriciteten.