Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

66 negative pol. Der er et litet mørkt mellemrum (Faras days mørkerum). Selve den negative pol — katoden — er omgit av et blaalig lys, som ogsaa ved nærmere betragtning viser sig lagdelt (se fig. 47). Fig. 47. I første, II andet katodeskikt. D Hittorffs mørkerum. Fra II til lysningen ved anoden er Faradays mørkerum. Fig. 48. Katode« straaler. K er ka» toden formet som hulspeil; anoden kan være a, a’ eller a”. Pumper man endda mere luft ut, avtar lysningen, og det positive lys forsvinder fuldstændig. Men den del av glasvæggen som staar ret overfor katoden, be? gynder at lyse med et grønlig lys. Dette maa da skyldes nogen straaler fra katoden; selv er de usynlige, men de kan bringe glasset til at lyse. Man sier at glasset fluorescerer. Ogsaa forskj ellige mineraler som sættes ind i røret, kan bringes til lignende lysning. (Fluorescens kalder man det fænomen at nogen stoffer kan utsende bestemte lysstraaler ved at træffes av andre straaler.) Katodestraalernes vei er lodret ut fra katodens overflate. Gjør man derfor denne hul, som et hulspeil, samles straalerne i centrum av den kule som hulspeilet er et skal av, og det viser sig at være ah deles likegyldig hvor den anden pol — anoden — er; a, a’ og a” paa fig. 48 er like gode. Sætter man en metalplate i veien for straalerne, dannes der en skygge paa glasset bak den. De gaar altsaa ikke gjennem metal, skyggens form skaffer netop beviset for deres retlinjede gang (fig. 49). Den som fremfor andre har studeret disse ting, er englænderen Sir William Crookes. Han syntes katoden straalerne opførte sig som om der var noget som blev slynget ut fra katoden. For rigtig at faa rede paa det