Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

67 satte han et litet hjul iveien for dem (fig. 50). Hjulet gik som en vindmølle. Der var altsaa noget slags stof i katodestraalerne. Han kaldte det «straalende materie«. En anden englænder, J. J. Thomson foreslog at kalde det korpuskier, smaalegemer. Hvad var dette for stof? Man fandt at straalerne avbøiedes fra sin rette bane baade av magneter og av sterke elektriske ladninger, som blev anbragt paa siderne av dem. Altsaa maatte der være noget elektrisk ved dem. De var Fig. 49. Skygge ved katodestraaler. ladet med elektricitet, og det med den negative sort, som man før uttrykte sig. Derav lykkedes det at finde deres hastighet og forholdet mellem deres ladning og masse. Det viste sig at de enten maatte være meget smaa, eller at deres ladning maatte være meget stor. Tilslut gik de fleste forskere med paa at det var selve elektriciteten som for gjennem røret som smaalegemer. Det var J.J. Thomson som hadde fremsat den teori at elektriciteten virkelig er «atomistisk», d. v. s. sammen? sat av smaadele. Men det syntes de fleste lærde, særlig paa Europas fastland, var en altfor «grov» tanke. Saa var det en tredje englænder, John? stone Stoney, som fandt paa at kalde Thomsons korpuskier for elektron ner, og dette navn er det som har slaat igjenc nem, og som vi har brukt i hele denne bok. Senere har man skaffet sig alt det kjendskap til dem som vi allerede har benyttet os av. Men hvor kommer al denne negative elektricitet, alle disse elektroner fra? Etsteds maa der bli mangel paa dem. Røret selv eller luften indeni viser sig ikke