Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

68 Fig. 51. Kanalstraaler. ladet med nogenslags elektricitet. Altsaa maa ogsaa underskuddet findes indenfor rørets vægger. Der maa være nogen atomer eller molekyler som har for faa, og de maa da slynges den motsatte vei, men der kommer de ikke frem, hvis der ikke sættes huller, kanaler i selve katodeplaten. Et slikt arrangement er tegnet i fig. 51, hvor den gjennem* brutte gitterplate er katode. Katode? straalerne gaar nedad og sees ikke. Lysstriperne opover er kanalstraaler. De dannes da av elektronefattige ato* mer der altsaa kan sees. For al lysning i luft spiller kanske slike en betyde^ lig rolle. En vakker dag lykkedes det at paa^ vise at katodestraalerne allikevel kunde gaa gjennem ganske tynde metalplater — særlig av lette metaller. Men da kunde man lokke dem ut av røret ved at sætte et litet «vindu» av aluminium i deres vei. Nu kom de ut i luften, men kunde ikke gaa langt. Men ogsaa her fik de fluorescerende stoffer til at lyse. Det mest benyttede av disse er bariumplatincyanur, som man stryker paa plater. Saa hændte det merkelige at en ung videnskaps^ mand, Røntgen, en dag merket at en slik plate lyste tiltrods for at «Crookes»?røret var dækket med sort tøi. Satte han en fotografisk plate der og fremkaldte den, blev den sværtet. Disse nye straaler var ikke bare tilstede i rummet midt foran katoden, de gik ut til alle kanter fra den del av glasset som katodestraalerne bombarderte. De viste sig at kunne gaa gjennem træ, papir, hud, kjøt og omtrent alle organiske stoffer, men litet gjennem metaller og metalsalte. Derfor kaster knok^ lerne skygge (de bestaar for en stor del av kalksalte) paa en fluorescensplate. Likesaa paa en fotografisk plate. Efterat man har faat tilstrækkelig kraftige apparater, kan skyggebillederne bli saa gode at man ikke altid behøver at fotografere. Man «gjennemlyser» personerne.