Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

69 Røntgenstraalerne har som bekjendt faat en uhyre stor betydning særlig ved behandlingen av benbrud, indtrængte fremmedlegemer (kuler, granatsplinter o. s. v.),’ men ogsaa ved behandlingen av indre*medicinske syk? Fig. 52. Røntgenrør. A anode, C katode; herfra falder katodestraalerne paa P, der saa utsender røntgenstraaler til alle sider. Fig. 53. Røntgenbillede av venstre haand. domme. En begyndende tuberkulose tilkjende ogsaa paa et røntgenbillede, virkninger paa huden. Det har for? resten ogsaa almindelig elektrisk bue* lys, °g den bekjendte Finsenske metode til behandling av lupus bestaar i bru^ ken av buelyset. Men hvad er nu røntgenstraa? lerne? Er ogsaa de «straalende ma< terie»? Nei, man er paa det rene med at de bare er bølger, skjælv? ninger i æteren, noget i likhet med lyset. Det lys som vi kan opfatte med vort øie, har «bølgelængder» paa 400 til 760 milliontedels milli? meter (0,0004-0,00076 mm); man skriver undertiden 0,001 mm 1 p. (my) og 0,000001 mm 1 Røntgenstraalerne har bølgelængder paa mellem 0,03 pp og 0,15 j-tii; d. v. s. paa 1 mm længde gaar der fra 7 til 33 millioner bølger. Om vi sammenligner lysbølgerne med lange Atlanterhavss bølger, biir røntgenbølgerne bare som blæst i et glas vand. Og disse fine bølger passerer gjennem æteren mellem materiens atomer uten at generes av disse, mens det er altfor trangt for de almindelige lysbølger.> vil kunne gi sig Desuten har de