Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
16 mg surstof, 63,2 mg kobber (i nr. 5 126,4 mg) og
71 gr Cl, men disse tal er for kemikerne jevngode.
Og man tvinges da til den slutning at der er knyttet
bestemte elektricitetsmængder til hvert atom, nogen
har enkelt ladning, andre dobbelt eller tredobbelt og
nogen faa firedobbelt. Et vandstofatom med et mang^
lende elektron skrives H' (vandstofdon), et kobber^
atom som mangler to, skrives Cu" (kobbendon), et klor*
atom med et for meget skrives Cl', en gruppe SO4
med to for meget SO^', sulfatdon.
Var det nu først da polene blev forbundet med
den ytre strømkilde at atomerne begyndte at bytte elek?
troner? Eller var dette allerede gjort saa det bare var
vandringen som nu begyndte? Strømmen viser sig at
gaa med fuld styrke med engang, og det tyder paa
at alt var færdig til opbrud før. Desuten har man
fundet ved endel metoder som tjener til at bestemme
de relative molekyltal i en opløsning, at der i de
stoffer som leder rigtig godt, ser ut som der er mange
flere molekyler end der burde være. I tynd saltsyre
£. eks. dobbelt saa mange, i tynd svovelsyre næsten 3
ganger saa mange o. s. v. Alt dette tyder paa at mole?
kylerne allerede er spaltet før strømgjennemgangen,
nogen atomer (eller atomgrupper) med overskud, andre
med underskud av elektroner. Selve væsken vil ikke
vise sig ladet for det, for der er like stort overskud
som underskud. Hvis opløsningen er sterk, vil ikke
alle molekylerne være spaltet, men flere og flere jo tyn?
dere den er. En tynd opløsning leder da forholdsvis
bedre end en sterk, og en bestemt styrke leder aller?
bedst i absolut forstand.
Hvad er det da som sker naar vi lægger en kok:*
saltkrystal ned i vand. Den er av form nøiagtig som
en terning, og man tænker sig nu at atomerne er lagret
som i fig. 57 hvor @ kan betyde klor, O natrium. Naar
den nu lægges i vand, vet vi den løses op, den biir
mindre og mindre, tilslut er den væk. Men det er
ikke et par av et natriumatom og et kloratom som
vandrer om mellem vandmolekylerne. Nei, de er skilt,
kloratomet med et elektron for meget, natriumatomet