Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Forfatter: O. Folden

År: 1915

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kristiania

Sider: 166

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
74 16 mg surstof, 63,2 mg kobber (i nr. 5 126,4 mg) og 71 gr Cl, men disse tal er for kemikerne jevngode. Og man tvinges da til den slutning at der er knyttet bestemte elektricitetsmængder til hvert atom, nogen har enkelt ladning, andre dobbelt eller tredobbelt og nogen faa firedobbelt. Et vandstofatom med et mang^ lende elektron skrives H' (vandstofdon), et kobber^ atom som mangler to, skrives Cu" (kobbendon), et klor* atom med et for meget skrives Cl', en gruppe SO4 med to for meget SO^', sulfatdon. Var det nu først da polene blev forbundet med den ytre strømkilde at atomerne begyndte at bytte elek? troner? Eller var dette allerede gjort saa det bare var vandringen som nu begyndte? Strømmen viser sig at gaa med fuld styrke med engang, og det tyder paa at alt var færdig til opbrud før. Desuten har man fundet ved endel metoder som tjener til at bestemme de relative molekyltal i en opløsning, at der i de stoffer som leder rigtig godt, ser ut som der er mange flere molekyler end der burde være. I tynd saltsyre £. eks. dobbelt saa mange, i tynd svovelsyre næsten 3 ganger saa mange o. s. v. Alt dette tyder paa at mole? kylerne allerede er spaltet før strømgjennemgangen, nogen atomer (eller atomgrupper) med overskud, andre med underskud av elektroner. Selve væsken vil ikke vise sig ladet for det, for der er like stort overskud som underskud. Hvis opløsningen er sterk, vil ikke alle molekylerne være spaltet, men flere og flere jo tyn? dere den er. En tynd opløsning leder da forholdsvis bedre end en sterk, og en bestemt styrke leder aller? bedst i absolut forstand. Hvad er det da som sker naar vi lægger en kok:* saltkrystal ned i vand. Den er av form nøiagtig som en terning, og man tænker sig nu at atomerne er lagret som i fig. 57 hvor @ kan betyde klor, O natrium. Naar den nu lægges i vand, vet vi den løses op, den biir mindre og mindre, tilslut er den væk. Men det er ikke et par av et natriumatom og et kloratom som vandrer om mellem vandmolekylerne. Nei, de er skilt, kloratomet med et elektron for meget, natriumatomet