Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

75 med et for litet. Nogen ganger kolliderer de nok og slaar sig sammen for en stund hver med det normale antal elektroner. Er der faa av dem i vandmassen, kan det bli længe mellem hver gang dette sker, og næsten alle par er samtidig skilt. Men er der mange av dem, biir der adskillige som til enhver tid er knyttet sam? men to og to med normalt elek* tronetal. Om vi lægger en sukkerbete i vand, løses ogsaa den op, men det sker uten nogen saadan spaltning. Sukkervand leder ikke den elek= triske strøm. Det er bare metallernes salte samt syrer og baser som leder strømmen og i opløsning er spaltet (dissocieret). Det er den berømte svenske forsker Arrhenius som har Fig. 57. Atomernes ord« ning i en koksaltkrystal. utformet disse teorier. Vi saa at katodeplaterne kunde belægges med metal, kobber, sølv etc. Vil man skaffe sig et slikt belæg paa en gjenstand, behøver man bare at skaffe en opløsning av et salt av vedkommende metal, neddyppe gjen? standen i opløsningen og forbinde den med den nega* five pol av et batteri. Den positive pol av batteriet forbindes med et legeme som ogsaa nedsænkes i op^ løsningen; det maa enten være av et stof som ikke angripes eller ogsaa — og det er det bedste — maa det være av samme metal som det der utfældes paa katoden. Forat belæggene skal bli jevne og pene og hefte godt, maa gjenstandene være omhyggelig renset — særlig for fett —, og strømstyrken maa ikke være for stor i forhold til flåten. Til forkobring brukes en mættet opløsning av kob? bersulfat. Strømstyrken kan gaa op til 3 ampere pr. kvadratdecimeter katodeflate. Til forsølvning brukes en opløsning som man faar i rigtig forhold ved i 1 1 vand at opløse 12 g cyan^ kalium (yderst giftig) og sætte til 46 g kaliumsølv* cyanid. Strømstyrke 0,5 ampere pr. dm2. Til fornikling brukes et bad som pr. 1 indeholder