Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

SYVENDE KAPITEL ELEKTRICITET OG MAGNETISME, TELEGRAFEN DET var Ørsteds undersøkeiser som skapte den sammenhæng mellem de to naturkræfter som mange forskere anet maatte findes i en eller anden form. De første magnetiske fænomener knytter sig som bekjendt til jernet, endnu nøiere end de elektriske til ravet. Nogen jernertser har den egenskap at de træk* ker til sig smaa jernstykker, og ved at stryke en staah eller jernstang med en slik naturlig «magnet», som den kaldtes, blev egenskapen overført til stangen, til staalet varig, men til jernet bare midlertidig — temporært. De to ender av den nye stavmagnet viser sig at være motsatte i visse henseender. Hænges den frit bevægelig om en lodret akse, vil den ene enden be* standig den samme — peke omtrent mot nord, den anden mot syd. To stavmagneter frastøter hinanden med sine ensbenævnte «poler», tiltrækker med de uensbenævnte. Knækkes en magnet over, faar man ikke derfor skilt de to slags poler; hvert av stykkerne har fremdeles to poler. Her er en stor forskjel fra de to slags elektri? citet, de kunde jo skilles. De to slags magnetpoler lar sig ikke skille. De hører sammen som «retten og vrangen« av en og samme ting. Man tænkte sig da at alle magnetens mindste dele, selve molekylerne, var magnetiske, med nordpol i den