Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

93 Fig. 73. Max* wells korke« trækker. omkring en lodret cirkelbane, hvis ene halvdel ligger over platen og anden halvdel under. En let regel for at huske kraftlinjernes retning har man i Maxwells korketrækkerregel. Skruer man en ab mindelig høiregjænget skrue frem mot elek; tronebevægelsen, sker skruens dreining i de magnetiske kraftlinjers retning. Den magnetiske kraft gaar altsaa hver* ken langs strømbanen eller ret ut ind fra den. Tænker vi os et stykke av rummet omkring strømbanen — lift av æterblokken — som et stykke træ med strømbanen langs marven, vil de magnetiske kraftlinjer gaa som aarringene. Ogsaa i det magnetiske kraftfelt vil vi naturligvis tænke os nivaaflater lodret paa kraftlinjerne. Omkring den rette strømbane vil da disse gaa langs radierne — marvstraa* lerne i veden. La os tænke os to punkter, a og b paa en og samme av de ytre «aarringer», og c og d paa en av de indre, slik at b og c ligger paa samme radius, a og d paa en anden. Bevæger vi en magnet (vi vil helst tænke os en enkelt magnetpol, selv om ||J den ikke kan skaffes til veie) fra a til b gaar den av sig selv — vi faar arbeidet utført, fra b til c langs nivaaflaten hverken kræver arbeide eller Fig 74 skaffer os arbeide, fra c til d gaar vi mot kraften og vi maa utføre et ar* beide. Det biir like stort som det vi fik da vi gik fra a til b, fordi vi kommer tilbake til den samme nivaaflate. Fra d til a som fra b til c. Alt i alt skaffer denne «ringgang» os hverken stræv eller utbytte, ganske likedan som i jordens kraftfelt eller i det eleks triske. Men vi kan gaa fra a og tilbake til a ved at gaa rundt strømbanen, og da gaar vi hele tiden med kraften og faar følgelig utført et arbeide. For hver gang vi gaar rundt, faar vi det samme arbeide utført. Heri er der en stor forskjel mellem dette kraftfelt og alle andre, og det tyder paa at dette felt maa ha andre aarsaker end det materielle eller elektriske felt.