Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

94 Fig. 75. Magne* tiske kraftlinjer om en ringformet strømleder. j Enten «omcirklingen» om strømbanen foregaar nær ved eller langt ute, biir det samme, for vi passerer altid det samme antal nivaaflater. Men dette gir os besked om kraftens forandring med avstanden. Ar* beidet mellem a og b var det samme som mellem c og d. Ligger a dobbelt saa langt fra strømbanen som d, er veien ab dobbelt saa lang som cd. Men da arbeidet altid er lik kraften X veien, maa kraften ute ved ab være halvparten av kraften inde ved cd: Kraften er omvendt proportional med avstan? den fra strømbanen. Denne lov fandt de fran* ske fysikere Biot og Savart ved eksperiment. Vi vil saa tænke os en ringformet le* der, f. eks. fra et element som i fig. 75. Inde i centrum faar vi et kraftfelt som er ensrettet over et mindre stykke og ogsaa av ens styrke. Fæster vi en liten magnet? naal i centrum paa en spids, vil denne paa* virkes av et lignende magnetfelt som det den pleier at være i, nemlig jordens mag* netiske felt, og som er aar* saken til at den altid peker omtrent mot nord. Jordmagne* tismens felt kan vi ikke bli kvit, men vort kunstige felt kan vi skaffe os naar vi vil, og vi kan dreie paa det. Sættes ringens plan omtrent øst—vest med kobberet i vest, vil vort felt faa samme retning som jordmagnetismens. Dreier vi helt om, vil det virkp motsat, avsvække det. Sætter vi rin* gens plan i den magnetiske meridian, med kobberet i syd, vil vort felt staa paa tvers av jordmagnetismens, og Fig. 76. Tangensbusole. NS er en liten naaldlS nordende vil SVinge magnet med en lang viser (z) paa tvers. , tj kAfTCrp. fpl+pr like Strømmen føres ind og ut ved Ki og Ka. Vest. Hr Degge telter llKc