Hvorledes kan en stor By der ligger ved Havet bedst Fjærne sine Affaldsstoffer?
Prisbelønnet Besvarelse af den tekniske Forenings Prisopgave for 1886

16 Gørlitz. c. 48 000 Indbyggere. Ingen Adskillelse mellem de faste og flydende Exkre- menter. Kommunen betaler til et Selskab O.ns Mark for Afhentning' af hver Tønde og giver tillige fri Lossepladser, Bassiner og Lokaler til Driften. Tønderne skiftes hver 5te Dag. Omkostningerne ere c. 20 000 Mark aarlig, og da der er 1500 Tønder i Brug (Husenes Antal er 2100), bliver det pr. Tønde aarlig 13.3 Mark og pr. Individ (gjennemsnitlig 22 Individer pr. Hus) 60 Pfennig. Heidelberg, c. 25 000 Indbyggere Kun omtrent x/< af Befolkningen benytter Tønder. Om- kostningerne ere 2 Mark aarlig pr. Individ. (Desuden til- skyder Kommunen aarlig 1500 Mark). Tønderne skiftes 2 å 3 Gange ugentlig Stockholm, c. 200 000 Indbyggere. Tøndesystemet blev obligatorisk indført i 1855. Tønderne ere for en stor Del saaledes indrettede, at Urinen slet ikke kommer i Berøring med Exkrementerne. Urinen løber ud i Kloakerne. Kommunen driver selv Forretningen. Tønderne hentes om Natten, forsynes med et, godt sluttende Laag og kjøres i lukkede Vogne enten til Latrinprammene eller til særlig dertil indrettede Jærnbanewaggoner. Byen ejer saa mange lukkede Pramme, at man selv i meget lange Vintre ikke kan komme i Forlegenhed med at opbevare Fækalierne. For Afhentningen pr. Tønde betales c. 50 Øre, hvilket bliver pr. Individ aarlig c. 83 Øre, og af denne Indtægt + hvad der kommer ind ved Salget af Fækalierne bestrider Kom- munen alle Udgifterne. Fækalproduktionen beløber sig til næsten 1 Hektoliter pr. Aar og pr. Individ. Der klages over, at Tønderne skiftes for sjældent, at de ikke blive tilstrækkelig rensede, og at Prammene med deres Indhold forpeste hele Nabolaget. Kjøbenhavn. (Efter en Beretning fra 1881). Dels Gaardlatriner med Tønder uden Adskillelse af de faste og flydende Exkrementer, dels Klosetter i Lejlighederne