Hvorledes kan en stor By der ligger ved Havet bedst Fjærne sine Affaldsstoffer?
Prisbelønnet Besvarelse af den tekniske Forenings Prisopgave for 1886
Forfatter: Michael Cohn
År: 1887
UDK: 628.4 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000222
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Stoffer sikkert tilintetgjøres. og det kan egentlig
kun ske ved Forbrænding eller ved Behandling
med stærke Syrer.
Vi komme nu til Spørgsmaalet, hvad der skal gjøres
med de store Masser af fast Affald, efter at de altsaa ere
bragte uden for Byen. I Almindelighed benyttes det jo til
Gjødning enten alene eller — i enkelte Byer, som have
Tønde- eller Grubesystem — blandet med Fækalierne til en
Kompost, efter at Metalstumper, Glasskaar og lignende i
Forvejen ere pillede ud. Vilde man i en større By skaffe
sig af med Affaldet paa den Maade, saa maatte man, da man
jo ikke kunde paaregne en regelmæssig Afsætning hele Aaret
igennem, indrette Oplagspladser, der, hvis de skulde tilfreds-
stille de hygiejniske Fordringer, maatte være indrettede saa-
ledes, at der ingen. Infektion af Jordbunden og ingen Luft-
forpestning kunde finde Steel. Begge disse Fordringer kunne
maaske opfyldes, men kun med store Bekostninger, naar
nemlig Oplagspladserne forsynedes med vandtætte Gruber,
og Forraadnelsen bekjæmpedes ved Tilblanding af kemiske
Midler eller Stoffer som Tørvesmuld. Erfaringen har nu til-
strækkelig vist, at den Indtægt, en større By kan have
ved Salget af det faste Affald, er saa ringe, at den
ingen synderlig Betydning faar, og vi se da ogsaa, at de
fleste større Byer overJade det gratis, til Expor-
tørerne. DertiJ kommer, at det fra et sanitært Stand-
punkt absolut maa misbilliges, at navnlig Hus-
affaldet spredes ud over Markerne. Vore Kundskaber
med Hensyn til Baktoriornes Livsbetingelser er© rigtig nok
endnu kun mangelfulde, og navnlig mangle vi endnu i høj
Grad Undersøgelser af Luften og Fejeskarnet fra Værelser,
hvor Patienter med smitsomme Sygdomme have ligget. Men
dog kunne vi ikke tvivle om. at disse Medier under de
givne Forhold vrimle af specifike Smitstoffer, der,
naar de spredes ud paa Markerne, under gunstige Betingelser
kunne udvikle sig og blive Aarsag til ny Sygdomstilfælde.