Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

SYSTEMATIK SAMT BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE ARTER 223 Celleindholdet er som Regel svagere lysbrydende end hos Saccharomyceterne; hos de unge Celler er det fuldstændigt homo- gent, men bliver senere svagt granuleret. Meget hyppigt indeholder Cellerne Oliedraaber. Knopcelledannelse kan hos de runde Torulaarter ske paa ethvert Sted af Cellerne, og ofte skyder Cellen paa flere Steder samtidig. De mere ovale Former skyder paa samme Maade som Sac- charomyceterne. Cellerne forbliver ofte længe i indbyrdes Forbindelse og danner store sammenhængende Masser. Ofte er Cellerne farvede gule, lysere eller mørkere røde, sjæl- dent grønne, brune eller sorte. Farven er aldrig saa stærk, at den Pig. 125. Torula efter Hansen (den samme Art som i Fig. 124). Hindedannelse i en lo Manneders gammel Urt-kultur. kan iagttages paa den enkelte Celle; men i Hindedannelse eller paa fast Substrat fremtræder den tydeligt. Htndedannelse findes hos Torularterne, og ofte dannes tykke sammenhængende Hinder allerede efter faa Dages Forløb, hos an- dre Arter indtræder Hindedannelsen først efter længere Tid, og undertiden kun som en Ring. Der findes Torulaarter, der trives godt i sure Medier, f. Eks. gennemsyrnet Mælk; andre kan udvikle sig i svagt alkaliske Væd- sker, og selv i Vædsker af meget stærk Koncentration kan To- rulaarter udvikle sig og frembringe Gæring. (Sukkersaft og Malt- ekstrakt). Torulaarter ne er aérobe. Mange forgærer Dekstrose, Mannose og Galaktose, andre desuden Laktose; nogle forgærer Rørsukker og en enkelt endog Dekstrin. Maltose forgæres derimod som