Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
224 BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER Regel ikke af disse Organismer. Nogle danner under Gærin- gen sammensatte Æthere, saaledes en Del i Mælk forekommende Arter. Alle er de i Stand til at peptonisere Gelatinen, og nogle inde- holder desuden et fedtspaltende Ferment. Mange Torulaarter er overfor Opvarmning i Vædsker mere modstandsdygtige end Saccharomyceterne. Som ovenfor berørt forekommer disse Organismer ofte som Forureninger i gæringsindustrielle Virksomheder. Den friske Urt i ølbryggerierne indeholder meget ofte Torulaarter; men som Regel bliver deres Udvikling undertrykt af Ølgæren, og i det fær- dige 01 er Torula ikke hyppig; dog er de paavist i svagt for- gærede Ølsorter, samt i det engelske 01 navnlig Stout, hvori nogle bestemte Arter udvikler en ejendommelig syrlig Lugt og Smag. I Vin findes Torula derimod hyppigere og gør undertiden betydelig Skade ved dennes Fabrikation. Da mange Torulaarter hører hjemme paa Druerne, findes de ganske naturlig i al Vin- most, og overlades Mosten til Selvgæring, kan Torulaarterne meget let opnaa en ret kraftig Udvikling, inden Vingæren fortræn- ger den. Ja, mange Torulaarter er i Stand til at fortsætte Udvik- lingen selv i udgæret Vin og kan foraarsage slimede Omdannelser af Vinen samt betydelige Forandringer i Lugt og Smag. Næsten alle de i Vin voksende Torulaarter ødelægger Vinens Farvestoffer. I Vin med stort Garvestofindhold trives Torulaarterne kun daarligt; en Tilsætning af Garvestof til de mere garvestof- fattige Vine kan derfor ofte være til stor Nytte. Saccharomyces apiculatus Reess. Skønt Svampen ikke er nogen ægte Saccharomycet, anvendes ■dog det gamle noget vildledende Navn endnu. Reess fandt den meget almindelig i Jorden under Vinstokke og Frugttræer. H a n- sen har nærmere undersøgt denne Art, ligesom det var den, han benyttede til sine første Undersøgelser over Gærarternes Kresløb i Naturen. Cellerne er enten ovale eller mod begge Ender tilspidsede (Citronform). I unge Kulturer er de citronformede Celler de hyppigste, se- nere kommer de ovale i Majoritet. En nydannet oval Celle maa lørst flere Gange efter hinanden danne ovale Celler, inden den bliver i Stand til at antage den tilspidsede Form.