Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER
Regel ikke af disse Organismer. Nogle danner under Gærin-
gen sammensatte Æthere, saaledes en Del i Mælk forekommende
Arter.
Alle er de i Stand til at peptonisere Gelatinen, og nogle inde-
holder desuden et fedtspaltende Ferment.
Mange Torulaarter er overfor Opvarmning i Vædsker mere
modstandsdygtige end Saccharomyceterne.
Som ovenfor berørt forekommer disse Organismer ofte som
Forureninger i gæringsindustrielle Virksomheder. Den friske Urt
i ølbryggerierne indeholder meget ofte Torulaarter; men som
Regel bliver deres Udvikling undertrykt af Ølgæren, og i det fær-
dige 01 er Torula ikke hyppig; dog er de paavist i svagt for-
gærede Ølsorter, samt i det engelske 01 navnlig Stout, hvori nogle
bestemte Arter udvikler en ejendommelig syrlig Lugt og Smag.
I Vin findes Torula derimod hyppigere og gør undertiden
betydelig Skade ved dennes Fabrikation. Da mange Torulaarter
hører hjemme paa Druerne, findes de ganske naturlig i al Vin-
most, og overlades Mosten til Selvgæring, kan Torulaarterne
meget let opnaa en ret kraftig Udvikling, inden Vingæren fortræn-
ger den. Ja, mange Torulaarter er i Stand til at fortsætte Udvik-
lingen selv i udgæret Vin og kan foraarsage slimede Omdannelser
af Vinen samt betydelige Forandringer i Lugt og Smag.
Næsten alle de i Vin voksende Torulaarter ødelægger Vinens
Farvestoffer. I Vin med stort Garvestofindhold trives Torulaarterne
kun daarligt; en Tilsætning af Garvestof til de mere garvestof-
fattige Vine kan derfor ofte være til stor Nytte.
Saccharomyces apiculatus Reess.
Skønt Svampen ikke er nogen ægte Saccharomycet, anvendes
■dog det gamle noget vildledende Navn endnu. Reess fandt den
meget almindelig i Jorden under Vinstokke og Frugttræer. H a n-
sen har nærmere undersøgt denne Art, ligesom det var den, han
benyttede til sine første Undersøgelser over Gærarternes Kresløb i
Naturen.
Cellerne er enten ovale eller mod begge Ender tilspidsede
(Citronform).
I unge Kulturer er de citronformede Celler de hyppigste, se-
nere kommer de ovale i Majoritet. En nydannet oval Celle maa
lørst flere Gange efter hinanden danne ovale Celler, inden den
bliver i Stand til at antage den tilspidsede Form.