Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

226 BLICHFELDT OG WALBUM: MIKROORGANISMER Der er beskrevet mange Varieteter af denne Svamp, saaledes Former, der danner forskellige Alkoholmængder i samme Vædske; nogle udvikler en ubehagelig skimlet Lugt og Smag, andre danner flygtige Syrer og sammensatte Æthere. Mycoderma. Denne Svamp har ligesom Saccharomyces apiculatus megen Lighed med Torulaarterne; fælles for dem er Knopcelledannelsen. og Mangel paa endogen Sporedannelse. Mycoderma adskiller sig fra de to ovennævnte Grupper ved den mere langstrakte Celleform og Dannelsen af en tør luftholdig Hinde paa Nærings vædskens Overflade. Mycodermaarternes natur- lige Opholdssted er de øvre Jordlag, og om Sommeren de søde Frugter; men de optræder ogsaa hyppigt i Vin og 01, og udvikler sig næsten altid paa Overfladen af disse Vædsker, naar de uden. Lukke henstaar ved c. 20° C. Rigelig Lufttilførsel er nød- vendig for at Svampen kan danne den karakteristiske Hinde. Cellens Form er som Regel' aflang med afrundede Hjørner,, men ret hyppigt fremkommer Celler med fuldstændigt afvigen- de Former. Cellevæggen er me- Fig. 127. Mycoderma cerevisice fra 6t køben- crpf fvnd ilclcp hlnf i nncp tyipd havnsk Bryggeri. Tegnet af Holm efter Naturen. LyllG> 1KKe 0101 1 unge> men ogsaa i ældre Kulturer, og tegner sig oftest med en ejendommelig blaa Glans, der sandsynligvis, skyldes et tyndt Luftlag udenom Cellevæggen. Celleindholdet er kun lidet lysbrydende. Vakuoler, 3—5 i Tal- let, optræder som Regel selv i unge Celler og udfylder en stor Del af Rummet indenfor Væggen. Ejendommelig for Mycodermacellen er 1 — 3 lysbrydende Olie- draaber. I det første Døgn er disse Draaber saa smaa, at de kun. kan iagttages efter forudgaaende Farvning; men derefter bliver de synlige uden nogen særlig Præparation, og udvikler sig i Løbet af nogle Dage til ret store stærkt lysbrydende Korn, der ligger ved Cellens Ender, eller undertiden imellem Vakuolerne, ofte to sam- men, og da paatværs af Cellens Længdeakse.