Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

SYSTEMATIK SAMT BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE ARTER 287 Tid, taber de dog betydeligt i Gæringsevne og andre oprindelige Egenskaber. Ved daglig Ompodning i Mælk kan man derimod bevare de fleste Arter i længere Tid. Opbevaring i 5 % Laktoseopløsning har givet os meget gun- stige Resultater. Mælkesyrebakterierne indeholder et Enzym, der er i Stand til at omdanne Mælkesukker i Mælkesyre, og sandsynligvis indeholder nogle Arter tillige et hydrolyserende Enzym. Næsten alle Kulhydrater lader sig omdanne til Mælkesyre ; man har saaledes, om end ved forskellige Arter iagttaget Mælkesyre- dannelse i Glucose, Lævulose, Laktose, Galactose, Maltose, Sac- charose, Mannit, Arabinose, Raffinose, Dextrin, Stivelse og flere. Man har søgt at indordne de hidtil beskrevne Arter under to Hovedgrupper. Streptococcus lacticus og Bacillus aerogenes. Streptococus lacticus. Streptococus lacticus karakteriseres som korte Stave med af- rundede næsten tilspidsede Ender; de optræder to og to eller i kortere Kæder, der hos enkelte Former og under særlige Vækst- forhold kan vokse ud til meget lange Kæder. Fri Ilt er ikke nødvendig, ja virker endog hæmmende paa nogle. I Gelatine vokser de langsomt; i Plader danner de smaa, hvide Kolonier nede i Gelatinelaget. I Stik ingen Overfladevækst,’ men kun langsom Vækst nede i Gelatinen. De har ingen Egenbevægelse. Forgærer Kulhydrater uden samtidig Luftudvikling. Den dannede Mælkesyre er Højremælke- syre, og der dannes kun Spor af flygtige Fedtsyrer. De farves efter Gram bedst i Kulturer fra Mælk. Vi vil kun nævne et Par af de mange beskrevne Former, der hører herhen under : Storch’s Nr. 18, Weichmann’s Mælkesyrebakterie Kiel I og II og Streptococus hollandicus, Leichmann Bact. lactis acidi. Navnlig Storchs Nr. 18 er typisk for denne Gruppe og for de ved Flødens Syrning almindeligt arbejdende Former. Herhen kan ogsaa i egnes de patogene Arter: Streptococcus lanceolatus og Streptococcus pyogenes.