Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
288 BLICHFELDT OG WALBUM^ MIKROORGANISMER Bacillus a er o genes. De herhen hørende Arter har mere udpræget Stavform fra ganske korte til meget lange, ofte samlede to og to eller i Kæder. De har ogsaa mere udpræget Ilttrang og vokser ret godt i Gelatine. Danner paa Plader større Kolonier navnlig paa Over- fladen, og i Stik vokser de kun paa Overfladen og i Stikkets øverste Del. Mælkesyregæringen er her oftest ledsaget af Luftudvikling, ligesom flers hcrhenhørcndc Arter dnnncr Vensti cmælkesyie, og betydelige Mængder af Biprodukter f. Eks. Eddikesyre. Som Repræsentanter for denne Gruppe skal vi nævne Bacillus acidi lactici (Hueppe), Bacillus cassei y og o (Freudenreich), Ba- cillus aerogenes (Kruse). Foruden de til disse to Hovedgrupper hørende Arter findes der i Mælk almindeligt en Del Former, der samtidig med at være mælkesyredannende besidder peptoniserende Fei menter, saaledes at de virker opløsende paa Caseinet De paa Malt og i gceringstekniske Maltudtrcek optrcedende Mælkesyre^ akterier. Disse Organismer er ikke saa indgaaende studeiet som Mæl kens, og kun faa Arter er beskrevne. Der er imidlertid ikke nogen Tvivl om, at de har meget tilfælles med de i Mælken forekom- mende Arter. Ligesom disse er deres naturlige Udviklingssted Planterne og maaske særlig Græsserne. Malt er som bekendt Byg, der har spiret, ved kunstigt tilveje- bragte Spiringsbetingelser, og vi er altsaa igen tilbage i Laderne og paa Markerne. Under Byggens Maltning gives der de paa Kornet værende Kim Lejlighed til at udvikle sig, og dersom Temperaturen under Maltningen stiger til omkring 20° C., hvad meget let kan ske, bliver Malten ofte sur. Denne Syre skyldes Mælkesyrebakterier. Det er med Malten omtrent som med Mælken, den er saa at sige ira sin Tilblivelse inficeret med Mælkesyrebakterier. Intet Under, at vi ofte træffer paa Mælkesyregæringer i de ved Alkoholgæringerne anvendte Maltudtræk.