Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt

År: 1908

Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening

Sted: København

Sider: 388

UDK: 5768

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
STOFSKIFTEPRODUKTER 311 Enzymer. Blandt Mikroorganismernes Stofskifteprodukter indtager Enzy- merne en meget fremtrædende Stilling, idet bl. a. alle Gæringer nu opfattes som Enzymprocesser. Tidligere skelnede man imellem ægte og uægte Gæringer. En ægte Gæring fremkaldtes af et „organiseret Ferment", det vil sige: Enzymvirkningen var knyttet til levende Celler, hvis Udvikling skred frem samtidig med Gæ- ringsprocessen. En uægte Gæring fremkaldtes derimod af et „uor- ganiseret Ferment, det vil sige: Enzym virkningen var knyttet til et Udtræk af Cellerne, hvilke ikke deltog i Processen, og ikke udviklede sig samtidig med dennes Fremskriden. Men efter at det lykkedes Buchner at fremkalde specifik Alkoholgæring ved Hjælp af Pressesaften fra iturevne Gærceller og uden nogen Udvikling af Gær, synes Forskellen kun at ligge deri, at nogle Enzymer lader sig udvadske af Cellerne, andre ikke. Begrebet Enzym1) defineres da ogsaa nu saaledes (Oppen- heimer): Et Enzym er det materielle Substrat for en særlig Energiform, der frembringes af levende Celler og som hæfter mere eller mindre fast ved disse, uden at Virkningen er bun- den til Livsprocessen som saadan. Med Hensyn til den Maade, hvorpaa Enzymerne virker, skal kort siges: Deres Virkning er specifik d. v. s., et Enzym angriber kun Stoffer af ganske bestemt stereokemisk Struktur; denne Specifitet fremtræder særdeles smukt i en Række Forsøg af Emil Fischer, der bl. a. har vist, at Invertin spalter a-Methylglucosid, men ikke (B-Methylglucosid; Emulsin spalter derimod [3- men ikke a-Forbin- delsen. Efter disse og lignende Forsøg har Emil Fischer frem- ført den Anskuelse, at Enzymerne kun angriber Forbindelser, der besidder et med dem sterisk ligestillet Atom. Et bestemt Enzym kan derfor godt spalte f. Eks. flere forskellige Kulhydrater, naar de kun hver for sig har et Atom sterisk ligestillet med Enzymet. Om de kemiske Reaktioner, der foregaar ved Enzymspaltninger, ved man saare lidet, men almindelig antaget er det, at Enzymet alle Tilfælde virker som Katalysator — altsaa ved en Slags Kon- taktvirkning. Saadanne katalytiske Spaltninger kendes ogsaa i den uorganiske Natur f. Eks. Brintoveriltens Spaltning med Platinsort. J) Ordene Enzym og Ferment anvendes nutildags i Flæng som Betegnelse for samme Begreb.