Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STOFSKIFTEPRODUKTER
311
Enzymer.
Blandt Mikroorganismernes Stofskifteprodukter indtager Enzy-
merne en meget fremtrædende Stilling, idet bl. a. alle Gæringer nu
opfattes som Enzymprocesser. Tidligere skelnede man imellem
ægte og uægte Gæringer. En ægte Gæring fremkaldtes af et
„organiseret Ferment", det vil sige: Enzymvirkningen var knyttet
til levende Celler, hvis Udvikling skred frem samtidig med Gæ-
ringsprocessen. En uægte Gæring fremkaldtes derimod af et „uor-
ganiseret Ferment, det vil sige: Enzym virkningen var knyttet til
et Udtræk af Cellerne, hvilke ikke deltog i Processen, og ikke
udviklede sig samtidig med dennes Fremskriden. Men efter at det
lykkedes Buchner at fremkalde specifik Alkoholgæring ved Hjælp
af Pressesaften fra iturevne Gærceller og uden nogen Udvikling af
Gær, synes Forskellen kun at ligge deri, at nogle Enzymer lader
sig udvadske af Cellerne, andre ikke.
Begrebet Enzym1) defineres da ogsaa nu saaledes (Oppen-
heimer): Et Enzym er det materielle Substrat for en særlig
Energiform, der frembringes af levende Celler og som hæfter
mere eller mindre fast ved disse, uden at Virkningen er bun-
den til Livsprocessen som saadan.
Med Hensyn til den Maade, hvorpaa Enzymerne virker, skal
kort siges:
Deres Virkning er specifik d. v. s., et Enzym angriber kun
Stoffer af ganske bestemt stereokemisk Struktur; denne Specifitet
fremtræder særdeles smukt i en Række Forsøg af Emil Fischer,
der bl. a. har vist, at Invertin spalter a-Methylglucosid, men ikke
(B-Methylglucosid; Emulsin spalter derimod [3- men ikke a-Forbin-
delsen. Efter disse og lignende Forsøg har Emil Fischer frem-
ført den Anskuelse, at Enzymerne kun angriber Forbindelser, der
besidder et med dem sterisk ligestillet Atom. Et bestemt Enzym
kan derfor godt spalte f. Eks. flere forskellige Kulhydrater, naar
de kun hver for sig har et Atom sterisk ligestillet med Enzymet.
Om de kemiske Reaktioner, der foregaar ved Enzymspaltninger,
ved man saare lidet, men almindelig antaget er det, at Enzymet
alle Tilfælde virker som Katalysator — altsaa ved en Slags Kon-
taktvirkning. Saadanne katalytiske Spaltninger kendes ogsaa i den
uorganiske Natur f. Eks. Brintoveriltens Spaltning med Platinsort.
J) Ordene Enzym og Ferment anvendes nutildags i Flæng som Betegnelse for
samme Begreb.