Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog

STOFSKIFTEPRODUKTER 313 til 60°—70° C., hvorimod de i tør Tilstand taaler Ophedning til 110°—120° og derover. Temperaturen har en overordentlig stor Indflydelse paa En- zymvirkningen; denne foregaar bedst ved Optimumstemperaturen, der imidlertid er forskellig for de forskellige Enzymer, dog al- mindeligst imellem 35° og 60° C. Foruden af Temperaturen er Enzymprocesserne afhængig af mange andre ydre Faktorer; saaledes har Opløsningens Reaktion ofte en afgørende Betydning, idet nogle Enzymer fordrer en svagt sur, andre en svagt alkalisk, og atter andre en neutral Reaktion. Tilstedeværelsen af fremmede Stoffer, stærke Saltopløsninger eller Antiseptika kan hæmme eller endog forhindre Processen; i Almin- delighed taaler Enzymerne dog visse Antiseptika (f. Eks. Æthern Thymol og Kloroform), og man har herved et Middel til at be- skytte Enzymprocessen mod Mikroorganismers Udvikling og Indgriben. Man har søgt at samle Enzymerne i forskellige Grupper efter Reaktionens mest fremtrædende Karakter, og benævne dem i Over- ensstemmelse hermed f. Eks. hydrolyserende, oksyderende og re- ducerende Enzymer. Sædvanlig samles Enzymerne i to store Hovedgrupper: De hydrolyserende Enzymer og De oksyderende Enzymer. Til de hydrolyserende Enzymer hører: 1) De proteolytiske Enzymer (Eks. Pepsin, Trypsin). 2) De coagulerende Enzymer (Eks. Løbe, Pektase). 3) De saccharificerende Enzymer (Eks. Diastase, Maltase). 4) De glucosidspaltende Enzymer (Eks. Emulsin, Myrosin). 5) De fedtspaltende Enzymer (Eks. Lipase). 6) De urinstofspaltende Enzymer (Eks. Urease). 7) Mælkesyregæring. Og til de oksyderende Enzymer: 1) De alkoholdannende Enzymer (Eks. Zymase). 2) Oksydaserne og de ved de oksyderende Gæringer virk- somme (Eks. Acetase). I det følgende vil kun kort blive omtalt Enzymer, der skylder Mikroorganismer deres Oprindelse.