Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
350
BLICHFELDT OG WALBUM : MIKROORGANISMER
Arakgæringer.
Arak fremstilles paa Java af Rørsukkermelasse. Melassen for-
tyndes med Vand og Gæringen indledes ved Hjælp af en Art
Modergær, der af de Indfødte benævnes Tapej. Ved Tilberedning
af Tapej gaar man ud fra „Raggi“.
Raggi er paa Java en almindelig Handelsvare, der fremstilles
af Sukkerrør, Rismel og forskellige stærkt krydrede Plantedele f.
Eks. Roden af Alpinia galangae, der stampes til en fast Dejg og
derpaa tørres i Solen. Efter Tørring fintdeles Massen og udrøres
med Vand og Citronsaft.
Et Par Dage senere hældes Vædsken bort og det dejgagtige
Bundfald formes til runde Kager og tørres.
Tapej tillaves af kogt Ris, der bredes i tynde Lag og bestrøes
med pulveriseret Raggi. Det æltes sammen og fyldes i Træcy-
lindre, hvor det i Løbet af et Par Dage gærer til en sur-sød halv-
fiydende Masse. Tapej er da færdig til at blandes med den for-
tyndede Melasse, der hurtig gaar i Alkoholgæring, og efter denne
destilleres. Raggi og Arakgæring har gentagne Gange været ind-
gaaende studeret, og der er isoleret en Del Organismer fra disse
Gæringer. Som de vigtigste skal her nævnes Chlamydomucor
o rysae, der besidder et stivelseopløsende Ferment, Monilia java-
mca, der producerer Bouquetstofter og Saccharomyces Vorder-
manmi, der udfører den egentlige Alkoholgæring, og i rene Gæ-
ringer danner en fin og fuselfri Arak.
Pressegær-Fabrikation.
Til Fremstilling af Gær til Bageribrug anvendes Wiener-
methoden endnu almindeligt herhjemme og i Størstedelen af Eu-
ropa. Fremgangsmaaden ligner meget Kornbrænderiets, kun er
Mæskens Sammensætning en anden.
Ved Gærgæringen tilsigtes i første Række en rigelig Udvikling
af kraftig Gær. Alkoholudbyttet kommer i anden Række. For at
opnaa førstnævnte anvender man til Mæsken mere Malt, ofte en
Blanding af Grønmalt og Tørmalt, endvidere indmæskes foruden
Majs rigeligt Rug og nogle Steder Boghvede. Det er Hensigten
med dette Udvalg af Mæskemateriale at skaffe en æggehvidestofrig
Mæsk af en meget tyk viscos Karakter.
Gæren formeres ligesom ved Kornbrænderiet i en Syrémæsk,
men ogsaa ved denne Mæsk er der anvendt rigelig Rug. Syre-