Mikroorganismer
Kortfattet Haand- Og Lærebog
Forfatter: L.E. Walbum, S.H. Blichfeldt
År: 1908
Forlag: Farmaceutisk Medhjælperforening
Sted: København
Sider: 388
UDK: 5768
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GÆRINGSPROCESSER
361
Orleansmethoden er den ældste og har sit Navn efter den
By, som endnu den Dag i Dag er Midtpunktet for denne særlige
Fabrikation. Fremstillingen af Eddike efter denne Methode er
meget langsom, men giver til Gengæld et særlig bouquetrigt Pro-
dukt (Vineddike). De Beholdere, hvori Eddikedannelsen gaar for
sig, er gamle Vinfade, der i Reglen kan rumme 2—4 Hektoliter;
i et saadant hældes 70—75 Liter god Vineddike, som paa Vand-
bad er opvarmet til 40—50° C.
Efter c. 8 Dages Forløb er Eddiken trængt godt ind i Træet,
og man tilsætter nu 10 Liter klar Vin, efter andre 8 Dages Forløb
tilsættes atter 10 Liter Vin og saaledes fremdeles nogle Gange;
der vil nu efterhaanden ved en passende Temperatur (c. 25° C.)
finde en livlig Eddikedannelse Sted i Vædskens Overflade, hvor
Eddikesyrebakterierne danner en kraftig Hinde.
En Maaned efter første Paafyldning af Vin kan man aftappe
c. 40 Liter Eddike; der tilsættes et nyt Kvantum Vin, man kan
da efter nogen Tid atter aftappe Eddike, tilsætte ny Vin og blive
ved saaledes i aarevis, indtil der har dannet sig saa tykt et Lag
Bundfald, bestaaende af Sekreter, døde Bakterier og Eddikeaal, at
Fadet maa renses.
Fadet er aldrig mere end halvfyldt, for at der kan bydes
Bakterierne den størst mulige Overflade; det er forsynet med et
Lufthul foruden Spundshullet, saa at der stadig er rigelig Luft-
tilførsel.
Vineddike indeholder 6—8 °/0 Eddikesyre.
Snareddikemethoden blev 1823 opfundet af Schiizenbach
og har fortrængt Orleansmethoden ved Fremstilling af Eddike af
Sprit og Vand; Methoden er langt den hurtigste, men giver ikke
saa bouquetrig Eddike som hin.
Ved denne Fabrikation benyttes de saakaldte „Eddikedannere"
eller „Stændere“ (tysk Ständer) d. e. svagt koniske Træbeholdere
af meget forskellig Højde (1—6 Meter fyldte med Bøgespaaner),
hvorigennem man lader „Mæsken", der bestaar af Sprit, Vand og
Eddike samt nogle fosforsure Salte og anden Bakterienæring,
dryppe langsomt, medens en stadig opadgaaende Luftstrøm tilfører
Bakterierne den nødvendige Ilt.
Hvis Eddiken ved denne Behandling ikke har naaet den øn-
skede Syregrad, kan man lade den passere samme Vej en eller
flere Gange, indtil dette er opnaaet.