Konstruktion og Beregning af Hvælvinger efter Elasticitetsteorien
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1893
Serie: Særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift. 5te Hæfte. 1893-94
Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 12
UDK: 624.013
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Konstruktion og Beregning af Hvælvinger efter Elasticitetsteorien.
terne i Polygonen cr c2 . . . have været nu ere de
O ce
"s rj, og Polygonen q c2 . . . er altsaa Influenskurve
^CC
for Xc (H) med Kiaftmaalestokken tf 1 tøf. Influens-
kurven lukker sig, da ôbc = o.
XcS Bidrag til Momentet i 'Punktet x er —
"4~ 0/—y) X. Kurven for dette Udtryk faas ved
Multiplication af den fundne Kurve med -—- , hvis
V
Momentmaalestokken som her er T ~ 1 I Figuren,
hvor man vil have Kurven for Punktet ~ = 0.2, har
S 7
man ved Multiplikation med 1 — —= 0,16 faaet
10,3
den punkterede Kurve for X’s Bidrag til Momentet.
Er Momentmaalestokken skal der multipli-
1 v—y
ceres med -----.
vj.n
Influenskurven for Mo i Punktet x er som
bekendt en ret Linie med Ordinat 0 i Punktet x og
Ordinat (l—x) ved Buens højre Endepunkt; til venstre
for Punktet x ere alle Ordinater 0. Den til Punktet
y = 0,2 svarende Linie er tegnet i Figuren med samme
Akse som Kurven for Xa. Bruges Momentmaalestokken
i t • /—00
n 1 , er Ordinaten længst til højre --------- (efter
n
Længdemaalestokken).
Ved Addition af de 4 Kurvers Ordinater faas
endelig Influenskurven for Momentet. I Figuren faar
man Kurven dr d2 d3 . . . , hvor de negative Ordinater
ere afsatte opad, de positive nedad. (For Punktet
x
— = 0,2 ere alle JT-Kurverne negative, kun M,-Kur-
ven positiv). X-Kurverne ere alle Tovpolygoner,
medens de skulde have været Tovkurver; Polygonerne
tangere imidlertid de rigtige Kurver i Punkterne
x
-j- — 0,1, 0,2 . . . , saa det er Influenskurvens Ordi-
nater i disse Punkter, man helst bør bruge.
Temperaturændringers Indflydelse. Ved
større Monierhvælvinger bør man næppe undlade at
tage Hensyn hertil; Materialets Udvidelseskoefficient
maa vel regnes at være den samme som for Jærn, da
Betonen og Jærnet angives at følges godt ad ved Ud-
videlser. Uden at gaa nærmere ind herpaa skal jeg
blot anføre, at naar den af Temperaturændringer alene
fremkaldte Kraft Xc kaldes Xct, er Xct == + ,
hvor £ er Udvidelseskoefficienten, t Temperaturændrin-
gen, åce den ovenfor med betegnede Poldistance
multipliceret med rj. — Xat og Xbt = o. Af Xct følger
Momentet Xct (tj—y).
Hermed er Opgaven i Virkeligheden løst. Uagtet
Metoden i Forhold til Opgavens Vanskelighed fore-
kommer mig at være temmelig simpel, vil den natur-
ligvis dog i mange mindre vigtige Tilfælde være vel
vidtløftig, og jeg tror derfor, at efterfølgende Tilnær-
melse for flade indspændte Hvælvinger, der er gen-
nemført saa vidt, at den paa et Øjeblik giver den
farligste Paavirkning i et Tværsnit, kan have Interesse.
For flade Buer kommer den Virkeligheden langt nær-
mere, end det er muligt ved don almindelige Indlæg-
ning af en Tryklinie, og don fører snarest hurtigere
til Maalet.
Midtliniens Ligning er en Parabel med Pil f,
Ligningen er
4 f
Tykkelsen er konstant,
sec<p sættes — 1.
Derved faas
altsaa -ÿ = 1,
TH
I “
r
h *"5 — ?
w -s’
Ä>. ___©
Herved
$mc
åcc
bliver Ligningen for //-Kurven:
15 l fx\2 /x\s (xX*
~I'7[\i) Vi) +\i) =
angaaende Værdierne af A se nedenfor.