Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

48 Veiene over Verdenshavene. lig forandre den nordlige Cours til en mere østlig, især om Sommeren, thi da vil man let blive opholdt ved det stille Veir og de omspringende Vinde, man træffer i Nær- heden af Azorerne. 5) Fra den engelske Kanal til Æqvator. Ligesom Veien til de vestindiske Oer, gaaer Veien til Æqvator i lige Linie fra Mundingen af den engelske Kanal til Madeira, eller rettere til Skæringspunktet mel- lem Bredeparallelen paa 30° N. Br. og Meridianen paa 20° V. Lgd., uagtet det kunde synes mest hensigtssvarende at holde østligere i Farvandet, fordi, som vi ovenfor have anført, Nordostpassaten strækker sig længere mod Nord, jo østligere man er; men det vil somoftest vise sig, at Passaten langs Kysten af Afrika langtfra er saa frisk som længere mod Vest. Saasnart man er kommen ind i Passaten, styres SV. Cours udenom de capverdiske Oer. Naar disse Oer ere passerede, dreies lidt sydeftor, idet man styrer en saadan Cours, at man kommer til at skære Æqvator mellem 25° og 30° V. Lgd.; østligere end 25° V.Lgd. bør man i ethvert Tilfælde ikke gaae. Tidligere brugte mange Skibsførere, især hollandske, at gaae østenom de capverdiske Oer, men efter de mange Iagttagelser, som nu haves, synes det at være en afgjort Sag, at de hurtigste Reiser til Linien ere bievne gjorte vestenom disse Oer. Den Omstændighed, at det æqva- toriale Stille-Belte er bredest længst mod Ost, taler jo ogsaa for at lægge Veien vestligere. Saasnart man er kommen ind i Sydostpassaten, hvilken man jo efter Aarstiden vil træffe nordligere eller