Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
fra andre skoler. Det viser, hvor meget friluftsliv med vid horizont
modvirker udviklingen af nærsynethed. Den fremragende engelske
skolelæge J. Kerr, der oprindelig har uddannet sig som øjenlæge, siger,
at nærsynetheden i den engelske skole, hvor der drives så megen sport,
er langt sjældnere end i den tyske.
Når nærsynethed begynder at udvikle sig, er briller et godt middel
til at forhindre, at den tager til; briller er jo også nødvendige for at
den nærsynede kan få fuld nytte af skolegangen. I rigtig erkendelse
deraf gives der i den københavnske kommuneskole de elever, der
trænger dertil, briller på skolevæsenets bekostning, hvis forældrene
ikke har råd til at købe dem selv.
De nærsynede skal sættes på de bedst belyste pladser og nær
ved tavlen; brillerne må læreren skænke nogen opmærksomhed, så-
længe børnene er små, sørge for, at de bærer dem, og jawnlig pudse
dem for dem, ellers sidder de med fedtede, tilklistrede glas, der gør
mere skade end gavn. I Londons kommuneskole er der oprettet klas-
ser for børn med svære former af nærsynethed og med andre svære
synsforstyrrelser. Der bruges ingen bøger, læsning læres ved store
bogstaver, der ses i mindst en arms afstand, og skrivning læres med
kridt på den store tavle. Den mundtlige undervisning foregår sam-
men med de nærsynedes jævnaldrende kammerater.
Skolehygiejnikernes opmærksomhed har været og er endnu så
stærkt rettet mod nærsynetheden, at der er blevet lagt liden, altfor
liden vægt på langsynetheden. Den er dog meget hyppig, iblandt de
yngre skolebørn langt hyppigere end nærsynetheden, og den volder
dem ofte besvær, ikke når de skal se på tavlen, men ved håndarbejde,
Forholdet mellem langsynede, fjernsynede og nærsynede i de for
skellige aldersklasser, som det var i Borgerdydskolen i 1883.
(Dr. Philipseri}.
• • : O ’ ;
Alder i år 6 7 8 9 10 11 12 13 U 15 16
Langsynede 9 19 18 24 22 18 18 19 13 12 7
Fjernsynede 0 1 4 5 8 8 9 10 5 5 5
Nærsynede 0 2 0 3 5 2 11 13 14 14 17
læsning og skrivning, især ved kunstigt lys. Da den langsynede altid
må bruge sin akkommodation, trættes øjet let ved nærarbejde, der
kommer hede og svie i øjnene, de bliver rødrandcde, ofte får børnene
hovedpine, og de klager over, at de ikke kan se tydeligt. I de stær-