Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
95 fra andre skoler. Det viser, hvor meget friluftsliv med vid horizont modvirker udviklingen af nærsynethed. Den fremragende engelske skolelæge J. Kerr, der oprindelig har uddannet sig som øjenlæge, siger, at nærsynetheden i den engelske skole, hvor der drives så megen sport, er langt sjældnere end i den tyske. Når nærsynethed begynder at udvikle sig, er briller et godt middel til at forhindre, at den tager til; briller er jo også nødvendige for at den nærsynede kan få fuld nytte af skolegangen. I rigtig erkendelse deraf gives der i den københavnske kommuneskole de elever, der trænger dertil, briller på skolevæsenets bekostning, hvis forældrene ikke har råd til at købe dem selv. De nærsynede skal sættes på de bedst belyste pladser og nær ved tavlen; brillerne må læreren skænke nogen opmærksomhed, så- længe børnene er små, sørge for, at de bærer dem, og jawnlig pudse dem for dem, ellers sidder de med fedtede, tilklistrede glas, der gør mere skade end gavn. I Londons kommuneskole er der oprettet klas- ser for børn med svære former af nærsynethed og med andre svære synsforstyrrelser. Der bruges ingen bøger, læsning læres ved store bogstaver, der ses i mindst en arms afstand, og skrivning læres med kridt på den store tavle. Den mundtlige undervisning foregår sam- men med de nærsynedes jævnaldrende kammerater. Skolehygiejnikernes opmærksomhed har været og er endnu så stærkt rettet mod nærsynetheden, at der er blevet lagt liden, altfor liden vægt på langsynetheden. Den er dog meget hyppig, iblandt de yngre skolebørn langt hyppigere end nærsynetheden, og den volder dem ofte besvær, ikke når de skal se på tavlen, men ved håndarbejde, Forholdet mellem langsynede, fjernsynede og nærsynede i de for skellige aldersklasser, som det var i Borgerdydskolen i 1883. (Dr. Philipseri}. • • : O ’ ; Alder i år 6 7 8 9 10 11 12 13 U 15 16 Langsynede 9 19 18 24 22 18 18 19 13 12 7 Fjernsynede 0 1 4 5 8 8 9 10 5 5 5 Nærsynede 0 2 0 3 5 2 11 13 14 14 17 læsning og skrivning, især ved kunstigt lys. Da den langsynede altid må bruge sin akkommodation, trættes øjet let ved nærarbejde, der kommer hede og svie i øjnene, de bliver rødrandcde, ofte får børnene hovedpine, og de klager over, at de ikke kan se tydeligt. I de stær-