Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

94 Da det nærsynede øjes anatomiske ejendommelighed er, at øje- æblets bageste pol er uddrevet og drives mere ud, jo stærkere graden af nærsynethed bliver, og da nærsynetheden desuden er fremadskri- dende, hvis de skadelige forhold vedblivende virker på øjet, ligger det nær at søge dens årsag i en forhøjelse af spændingen i øjet. Nu er det indlysende, at under nærarbejdet må akkommodationen træde i virksomhed; jo nærmere arbejdet er ved øjet, desto mere anstrænges akkommodationsmusklen; under enhver muskelvirksomhed strømmer blodet til, og samme virkning har den stadige nethindevirksomhed. Blodet strømmer altsaa under nærarbejdet til øjet. Den foroverbøjede holdning af hovedet hindrer desuden blodafløbet fra øjet. Ved nær- arbejdet må øjenakserne drejes stærkt mod hinanden for at frembringe samsyn af øjnene; denne drejning, der udføres ved træk af den ind- vendige lange øjenmuskel, medens samtidig de andre lange øjenmusk- ler er i en vis spænding, medfører et tryk på øjet. Alt dette virker sammen til at forhøje blodtrykket i øjet, og da senehindens svageste parti netop er øjeæblets bageste pol, giver denne lidt efter lidt efter, og øjet bliver nærsynet. Det kan være ret høje grader af nærsynet- hed, der kan udvikles ad denne vej, indtil 5—6 dioptrier. Det er skolens pligt at hindre udviklingen af nærsynethed, thi den er en ulæmpe. Vel har den berømte hollandske øjenlæge Dan- ders udtalt, at nærsynetheden er en heldig tilpasning til individets ar- bejde, som i mindre grader gør øjet tjenligt til fint håndarbejde og videnskabelige undersøgelser: den lærde og bonden har hver især det øje, der passer for deres kald. Men det er en skæv opfattelse: det fjerntsynede øje, der hele ungdommen og den største del af mand- dommen med lethed akkommoderes for korte afstande, er del nær- synede langt overlegent — og desuden kan ingen svare for, at den nær- synethed, der begynder i skolen, ikke udvikler sig til så høje grader som 5—6 dioptrier, og det er ikke bekvemt. Der må af skolerne fordres udmærket lys på alle arbejdspladser, velafpassede skoleborde, tydeligt bogtryk, forbud mod fint håndarbejde og overholdelse af den rette arbejdsafstand. For at skalle øjet hvile efter nærarbejdet skal der være tilstrækkelig lange frikvarterer mellem lektionerne. Hvor meget de hygiejniske forhold i skolerne har at sige for udviklingen af nærsynethed, er af den svenske øjenlæge J. Wid- mark godtgjort ved påvisningen af, at procenttallet af nærsynede i den højere skole i Sverig fra 1884 til 1905, et tidsrum, i hvilket skole- hygiejnen har forbedret sig uhyre, er gået ned fra 23 til 9 pCt. Tillige meddeler han, at i to kostskoler, hvor der i rigt mål drives al mulig frihiftssport og frihiftsarbejde og leves meget udendørs, lindes næsten ingen nærsynede, og de, der findes, er alle overflyttede som nærsynede