Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

99 KAPITEL XIV. Skrivning. Skrivning falder begynderen svær, fordi den kræver en meget sammensat association og koordination: forskriften skal sanses, om- sættes til erindringsbillede i synscentret og optages af bevidstheden. For at den kan blive efterlignet, skal der fra bevidsthedscentret sendes bevægeimpulser til musklerne i arm og fingre, følelsen af bevægelsen skal optages i bevidstheden, og den af pennen udførte efterligning skal bedømmes og kontrolleres af synet under sammenligning med for- skriften — hele denne nervevirksomhed skal ledes ad ny, uprøvede veje; bevægelserne skal, for at skriveforsøget kan få et godt resultat, være velafstemte efter formålet og efter skriveinstrumentet, pennen. Men pennen skal holdes i en bestemt, vanskelig, trættende stilling, den må ikke drejes, begge dens spidser skal hvile ligeligt mod papiret uden at trykkes for fast imod det for ikke at fanges af dets ujævnheder. Bogstavformerne er snørklede, og figuren skal udføres snart med tryk, snart uden tryk. Alt dette skal et barn på 6—7 år overkomme. Men barnets associations- og koordinationsevne er i denne alder kun svagt udviklet, og fingrenes accessoriske muskler, de fine muskler, der ligger mellem mellemhåndsbenene eller udspringer fra bøjese- nerne, er forst i færd med at træde i funktion, deres ledningsbaner er endnu ikke i orden. Bryan har ved forsøg vist, at først efter det 6le år begynder deres funktion at udvikle sig, en udvikling, der efter det 8de år er nået en vis afslutning; før de er kommet så vidt, over- anstrænges de let, og deres funktion kan blive krampagtig, hvis de lages for tidlig i brug. Barnets hånd er endnu ikke tjenlig til fine små bevægelser, af egen drift giver det sig ikke i lag med pillearbejde; enhver lærerinde ved, at disse små må have hjælp, hvis et bånd skal bindes i sløjfe eller en knude løses. Barnet er vant til store bevæ- gelser, det arbejder med begge arme, kun at bruge den ene hånd er allerede vanskeligt for det: det er heller ikke vant til at bruge red- skaber, men foretrækker at gå løs på tingene med hænderne, endog spiseredskaberne er ubekvemme for det, og i ubevogtede øjeblikke vil det gerne falde tilbage til at spise med fingrene. Men nu giver man det et fint redskab i hånden, venstre hånd skal holdes stille, og med dette fine redskab skal det udføre småt arbejde. Det anstrænges derved, og energien, der må sættes ind på at overvinde vanskelig- hederne, bliver altfor stærk, så at impulsen breder sig til områder af hjernen, den ikke skulde omfatte. Der kommer derfor krampagtig spænding af armens og håndens muskler, strittende fingerholdning, overflødige medbevægelser og forvredne legemsstillinger. Den altfor