Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

102 dybere og ligger deri, at børnene ved skolegangens begyndelse endnu ikke er udviklede til at kunne skrive små line tegn med en fin pen på papir ved et bord; derfor kommer der træthed, skadelige, kramp- agtige muskelsammentrækninger, som ender med at udvikle uudryd- delige tivaner i håndstilling, penneføring og legenisholdning. At en- keltheder i den brugelige undervisningsteknik desuden er fejle, og at den pen, der i almindelighed skrives med, er altfor spids og altfor blød (dansk skolepen, elastic pen), gør ikke sagen bedre. Der må helt ny pædagogiske fremgangsmåder til, og vejen har Amerikanerne vist os. De begynder med at lade barnet skrive store, 10 —15 cm høje, bogstaver med kridt på vægtavlen (der løber rundt om hele skolestuen). Denne skriveøvelse tillader store bevægelser, fri stilling uden tvang og en rigelig arbejdsafstand, der ikke kræver an- strængt akkommodation eller konvergens. Kridtet, der ligger let mel- lem barnets fingre, skriver lige godt i alle retninger og gør ingen mod- stand mod bevægelsen. På denne måde gøres børnene fortrolige med bogstavformerne og indøves i dem, uden at der fordres en nøjagtig kopi af forskriften, kun raske strøg med fri armbevægelser. Efter et års forløb gås over til skrivning på store stykker maskinpapir ved bor- det med blåstift (oliestift), stadig store bogstaver, 5—6 cm Jiøje, og først i slutningen af 2det år eller begyndelsen af 3die går num over til skrivning med pen, men penne der har brede, velafrundede spidser. På skønskrift lægges ingen vægt, kun på tydelighed og fremhævelse af det ejendommelige i bogstavformen. Resten kommer af sig selv se- nere. Endelig passer man på, at skrivningen kun udføres i korte tider ad gangen med mellemliggende hviletider for at undgå træthed og den dermed følgende forstyrrelse af koordinationen. Som James Kerr siger: »Bliver dette gennemført, er med det samme alle problemer om skråskrift eller stejlskrift, skrivestilling og skoleborde løst.« Herhjemme har Bure taget ordet for en undervisningsmethode, der i flere henseender folger disse veje. I Tyskland har Wetekamp gjort energisk arbejde for at reformere skriveundervisningen. Jeg har gentagne gange søgt at få lærernes øre for nødvendigheden af at udrydde de gamle metoder ved den første skriveundervisning. Men forgæves. Vore skoler bruger — overintendant Jørgensens metode. At den forældede unaturlige indaddrejede håndstilling ved penne- skriften skal forlades, folger af det forud sagte. Penneskaftet skal hvile enten mellem 1ste og 2den finger med stolte af 3die, eller mel- lem 2den og 3die med støtte af 1ste (Sallings penholdning) og pege med sin øverste ende skråt udad — som det falder hver bekvemmest. Fremfor alt skal hele underarmen og ydre håndflade hvile på bordet med håndryggen vendt skrat udad. Skrivelæreren skal selvfølgelig