Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
105 De tunghøre, der ikke kan opfatte hviskestemme i større afstand end 2—6 in, har vanskeligt ved at følge med undervisningen, meget går tabt for dem, de anstrænges mere end de normalt hørende ved at skulle høre efter; der er finere nuancer af sjælelivets udtryk, der går tabt for dem. De glider let ud af undervisningen; når de da gribes i uopmærksomhed, straffes de med urette derfor. Mellem sinkerne og oversidderne er der mange tunghøre, og ofte har lærerne slet ikke opdaget det; ti tunghørigheden er ikke til enhver tid lige stærk, der er visse ørelidelser, ved hvilke hørelsen som regel kan være ret god. men forværres, såsnart en forkølelse træder til. Disse tunghøre børn hører derfor bedre om sommeren end om vinteren. Netop elever af denne slags er udsatte for at blive uretfærdigt bedømte. De meget stærkt tunghøre, de, der kun opfatter hviskestemme i 0.5—2 m afstand, er meget værre stedt, og de vil næsten alle i nor- malskolen synke ned i det bundfald, som efter lærerens mening intet kan hjælpe op, og hvis der findes sinkeklasser, vil de havne der. Tunghørigheden er meget mere hæmmende for et barns åndelige udvikling end nærsynethed; thi de fleste og de stærkeste påvirk- ninger får vi gennem øret. Men det er først i den sidste snes år, at der i skolerne er vågnet den nødvendige agtpågivenhed overfor de tunghøre, efter at den tyske ørelæge Hartmann i sin bog: »Die Schwer- hörigen in der Schule« havde vist, hvor ilde de er farne ved undervis- ningen. Da tunghørigheden kan være så svagt udtalt, at end ikke de pågældende børn eller deres forældre er klare over tilstanden, må det. forlanges, at lærerne (klasselæreren) skaffer sig rede på elevernes hørelse gennem en undersøgelse ved hvert skoleårs begyndelse. Den er let at gøre og foretages således*): Høreprøven foretages i en rolig stue for lukkede vinduer. Hvert øre prøves for sig, og barnet må under undersøgelsen ikke se under- søgerens ansigt. Hørelsen bestemmes ved den afstand, i hvilken bar- net kan høre hviskestemme frembragt med den luft, der bliver til- bage efter en dyb udånding. Barnet skal se lige frem for sig, vende det øre, der skal prøves, mod undersøgeren og stoppe det andet til med en finger. I en afstand af 3 m fra barnet hvisker undersøgeren et tal mellem 22 og 99 efter at have opfordret barnet til at gentage det. Kan barnet i denne afstand sikkert høre 3 tal, fjerner undersøge- ren sig og gentager prøven i 6 m afstand; i modsat fald nærmer han sig til barnet, indtil han har fundet den afstand, i hvilken 3 af de *) De, der ønsker nærmere oplysninger, henvises til dr. Mailands fortrinlige bog: Tunghøre skolebørn, Kbhvn 1916.