Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
alle aldre og under forskellige forhold. Det er kun nogle spredte
råd, jeg vil give mødrene om skolebørns påklædning. Der følges to
stik modsatte retninger i børnenes dragt, den ene går ud på at hærde
børnene ved ikke at »pakke dem for meget ind«; tilhængerne af den
anden kan ikke få børnene varmt nok klædt på. Begge er lige for-
kerte. Medens børnene er små, afkøles de let, fordi deres hudover-
flade er stor i forhold til legemsmassen; er store dele af legemet
blottede i den kolde årstid, afkøles legemet mere, end hvad godt er,
og der forbruges meget ernæringsstof til varmeudvikling. En af de
tåbeligste moder er de korte strømper, som mange børn bruger både
sommer og vinter. Når sommeren virkelig har gennemvarmet luften,
jorden og de andre omgivelser, er der intet at sige mod dem sammen
med den øvrige lette sommerdragt; men i kulde, slud og blæst er
det vanvid, især for småpiger med korte skørter og korte benklæder,
som ofte lader benene være ubedækkede til midt på låret. Sammen
med de bare arme og den bare hals er det mere end en trediedel af
legemet, som er blottet. Det kan gyse i en at se børn ved vintertid
løbe om med de nøgne ben. Meget kraftige og velnærede børn med
veludviklet fedtlag under huden kan til nød klare det; men svagelige,
spinkle, tyndbenede børn sættes på en hård prøve. Lykkedes det
endda ved hærdningen at give dem modstandskraft mod vinterens
svækkende katarrer, således som det læres af afhærdningens apostle,
så var der mening deri. Men det sker ikke; børnene med de korte
strømper rammes af forkølelser lige så godt som de andre. Ved den
pylrende indpakning gøres osgå fortræd, fordi huden altid holdes op-
hedet, blodoverfyldt, fugtig, og fordi hudkarrene aldrig trækker sig sam-
men under en kølig luftnings virkning. Dragten skal derfor ikke
være tættere og tykkere, end at luftbevægelsen kan nå igennem den
i fri luft, medens barnet selv rører sig, og at fordampningen let kan
finde vej igennem den.
Man skal klæde børnene på efter årstiden; der levede engang
en tysk doktor ved navn Jaeger. Han fik folk suggestionerede til at
klæde sig i uld fra yderst til inderst; bar man undertøj af uld, garan-
terede han sundhed og velvære, men blot en flip af linned kunde
fordærve det hele. Siden den tid går næsten alle herhjemme med
uldundertøj både sommer og vinter, og tør ikke kaste det. Det er
en ligeså stor tåbelighed som den kritikløse afhærdning ved tynd
dragt. Selvfølgelig skal uldtrøjen kastes i den varme årstid, om ikke
af anden grund, så fordi dens varmende virkning om vinteren ellers
ved vanens magt ophæves, og endvidere fordi den frembringer hede-
opstemning i kroppen i varmt vejr. Vil man ikke undvære en under
trøje under linnedet, kan man bære en ganske tynd bomuldstrøje