Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Ill alle aldre og under forskellige forhold. Det er kun nogle spredte råd, jeg vil give mødrene om skolebørns påklædning. Der følges to stik modsatte retninger i børnenes dragt, den ene går ud på at hærde børnene ved ikke at »pakke dem for meget ind«; tilhængerne af den anden kan ikke få børnene varmt nok klædt på. Begge er lige for- kerte. Medens børnene er små, afkøles de let, fordi deres hudover- flade er stor i forhold til legemsmassen; er store dele af legemet blottede i den kolde årstid, afkøles legemet mere, end hvad godt er, og der forbruges meget ernæringsstof til varmeudvikling. En af de tåbeligste moder er de korte strømper, som mange børn bruger både sommer og vinter. Når sommeren virkelig har gennemvarmet luften, jorden og de andre omgivelser, er der intet at sige mod dem sammen med den øvrige lette sommerdragt; men i kulde, slud og blæst er det vanvid, især for småpiger med korte skørter og korte benklæder, som ofte lader benene være ubedækkede til midt på låret. Sammen med de bare arme og den bare hals er det mere end en trediedel af legemet, som er blottet. Det kan gyse i en at se børn ved vintertid løbe om med de nøgne ben. Meget kraftige og velnærede børn med veludviklet fedtlag under huden kan til nød klare det; men svagelige, spinkle, tyndbenede børn sættes på en hård prøve. Lykkedes det endda ved hærdningen at give dem modstandskraft mod vinterens svækkende katarrer, således som det læres af afhærdningens apostle, så var der mening deri. Men det sker ikke; børnene med de korte strømper rammes af forkølelser lige så godt som de andre. Ved den pylrende indpakning gøres osgå fortræd, fordi huden altid holdes op- hedet, blodoverfyldt, fugtig, og fordi hudkarrene aldrig trækker sig sam- men under en kølig luftnings virkning. Dragten skal derfor ikke være tættere og tykkere, end at luftbevægelsen kan nå igennem den i fri luft, medens barnet selv rører sig, og at fordampningen let kan finde vej igennem den. Man skal klæde børnene på efter årstiden; der levede engang en tysk doktor ved navn Jaeger. Han fik folk suggestionerede til at klæde sig i uld fra yderst til inderst; bar man undertøj af uld, garan- terede han sundhed og velvære, men blot en flip af linned kunde fordærve det hele. Siden den tid går næsten alle herhjemme med uldundertøj både sommer og vinter, og tør ikke kaste det. Det er en ligeså stor tåbelighed som den kritikløse afhærdning ved tynd dragt. Selvfølgelig skal uldtrøjen kastes i den varme årstid, om ikke af anden grund, så fordi dens varmende virkning om vinteren ellers ved vanens magt ophæves, og endvidere fordi den frembringer hede- opstemning i kroppen i varmt vejr. Vil man ikke undvære en under trøje under linnedet, kan man bære en ganske tynd bomuldstrøje