Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

119 f. eks., efter mæslinger for kighoste og difteritis, eiter kighoste og mæslinger for tuberkulose. Det er skolernes pligt på enhver måde at hindre, at smitsoterne spredes fra elev til elev. De syge må ikke modtages i skolen, deres sødskende ikke før den tid er forløbet, som svarer til den pågældende sygdoms inkubationstid, for såvidt den syge er fjernet fra hjemmet eller forsvarligt isoleret. Om alt dette er der af Undervisningsmini- steriet udstedt bekendtgørelse (af 15. 3. 1916). Det er nødvendigt for lærerne at kende noget til de smitsomme sygdomme, især til deres begyndelsessymtomer og til deres smitteforhold, for i påkommende til- fælde rettidigt at kunne slå alarm. Vanskeligt kan skolen blive stillet overfor »bakteriebærerne«, da det ofte kan vare år, iør bakterierne forsvinder, og da alle hidtil anvendte midler til at fordrive dem har vist sig virkningsløse. Hvert enkelt tilfælde må afgøres i lien hold til kompetent lægeskøn. Udbryder der en alvorlig smitsom sygdom hos en på skolen boende familie, må der tages meget strænge forholds- regler: den syge må ufortøvet flyttes til epidemihospital og desinfektion udføres. Alle renlighedsforanstaltninger i skolen tager direkte sigte på forhindring af smitte; da hænderne er så betydningsfulde spredere af smitte, burde det være påbudt, at der findes vaskeindretninger med sæbe og rene håndklæder i hver skole. Snavsede hænder skulde ikke tåles i skolen, ej heller af hensyn til børnenes opdragelse til ren- lighed. Al skolehygiejne, skolebygningens indretning, skolebordets bygning, opvarmningen, ventilationen, undervisningens afpasning ef- ter elevernes alder og kræfter har indirekte betydning i kampen mod smitsoterne ved at styrke skoleungdommens legemlige modstandskraft. I alle forholdsregler mod smitsoternes udbredelse er det en stor hjælp for skolen at have en skolelæge, ja det er egentlig ufatteligt, at sko- lerne tør undvære en rådgiver i disse forhold. Også for undervisningens skyld må skolen nidkært modarbejde smitsoterne; ikke alene afbryder sygdommen elevens skolegang, men den efterlader ofte lang svaghed, der gør børnene uduelige til arbejde og svækker deres evner. Efter overstået sygdom må eleverne ikke modtages, for de er helt raske og smittefri, og rekonvalescensen skal være fuldt overstået, thi før har de ikke kræfter til med udbytte at tage mod undervisning. I New Yorks folkeskoler er kontrollen med de smitsomme syg- dommes optræden lagt i hænderne på skolelægerne: hver morgen sy- nes af dem de elever, som lærerne formener er syge. Efter sygdom- mens ophør afgør skolelægen, om eleven atter kan modtages. En lignende ordning er indfort i Halle i Tyskland under den bekendte epidemiolog Drigalskis ledelse. Kontrollen, som udøves, før eleven