Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

 118 rekonvalescensen er de ofte endnu tilstede og udskilles med afson- dringerne; undtagelsesvis bliver de end ikke lordrevne eller over- stået rekonvalescens, men finder sig et smuthul, i hvilket de hole er sig som snyltere, uskadelige for værten, men farlige for omgivelserne. Sådanne smittebærere, bakteriebærere kendes efter flere sygdomme, difteritis, tyfus, smitsom hjernerygmarvsbetændelse osv. Men en del smittebakterier kan også findes i svælg eller næse hos mennesker, der hverken har havt eller har eller måske aldrig vil få vedkommende sygdom (individuel immunitet). Disse bakterier kan være giftig smitte for andre personer, og sådanne »sunde bakteriebærere« bidrager utvivlsomt ofte til at udbrede smitte. Smitsoternes smitsomhed er meget forskellig: nogle smittet sa- godt som alle, der kommer i berøring med sygdommen (kopper, mæs- linger), andre kun enkelte. Modtageligheden overfor disse sidste syg- domme veksler meget efter alder, for en del sygdomme er børn langt modtageligere end voksne, for andre er det omvendt, dog er børn i det hele mindst modstandskraftige mod smitte. En gruppe sygdomme kakies .børnesygdomme«; de har fået dette navn, fordi de hyppigst optræder i barnealderen, hvilket dog ikke beror på, at voksne er uimodtagelige for dem, men derpå, at de giver varig immunitet; der- for vil på de steder, hvor de til stadighed findes, næsten alle de mod- tagelige få sygdommen, medens de er børn, og derved have erhvervet immunitet for resten af livet. Er sygdommens smilsomhed tillige me- get stor, vil næsten alle børn få den. Før vaccinationens indførelse var kopper en »børnesygdom« og kaldtes »børnekopper«. Det må dog siges, at overfor en del af »børnesygdommene« er voksne langt mindre modtagelige end børn. En smitsots smitsomhed er ikke uforanderligt den samme, ej heller dens farlighed. Smitsoter, der vides forhen at have været meget udbredte og farlige, er nu sjeldnere og milde i deres forløb, f. eks. difteritis. Omvendt er der smitsoter, der nu er hyppige, men tidligere kun forekom spredt, f. eks. børnelamhed. Det må vides, at alle smitsoter af ukendte årsager kan skifte karakter i så henseende. Modtageligheden for smitte forøges ved træthed, afkøling (»for- kølelse«), overhede, dårlig kost, alkoholisme, sult osv., kort sagt ved alt det, der svækker individet. Gode ydre forhold styrker modstands- kraften. Renlighed med person og omgivelser fjerner smitte og for- mindsker muligheden for smitteoverførelse, urenlighed fremmer smitte og skaber tusinde muligheder for smittespredning. Sammenhobning af mennesker og overbefolkning virker på samme måde. Efter visse akute smitsoter er modtageligheden for visse andre smitsoter forhøjet,