Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

122 skellig. Den kan være en meget farlig sygdom; børn er mere mod- tagelige for den end voksne, dog er modtageligheden for den ikke så stor som for flere andre børnesygdomme, f. eks. kun halvt så stor som for mæslinger. Den efterlader livsvarig immunitet. Smitten overføres oftest fra den syge til sunde, men den kan også gå ad om- veje: ved ikke smittet 3die person, ved klæder, brugsgenstande, ved mælk, og smitten kan hænge fast i værelser, thi den er meget sejglivet Inkubationstiden er 2—8 dage; ved fastsættelsen af den tid, der skal forløbe, efterat den syge er isoleret, før hjemmets andre børn tør modtages på skolen, skal den længste kendte inkubationstid lægges til grund, altså 8 dage. Inkubationstiden er fri for ethvert sygdoms- tegn, sygdommen begynder pludseligt med opkastninger, hovedpine, feber og klager over ondt i halsen; barnet føler sig i reglen så syg, at det, hvis udbruddet sker på skolen, vil blive sendt hjem. Bliver et barn syg med de nævnte sy intonier, bør læreren straks sende det hjem og skriftligt pålægge forældrene, at det ikke må sendes i skole, medmindre der er udstedt lægeattest for, at det ikke er smitte- farligt. Efter nogle timers eller 1 døgns forløb, i hvilken tid hals- betændelsen har forværret sig meget, bryder det udslet, der har givet sygdommen dens navn, frem; det består af line, tætsiddende, klart rode prikker, der på afstand giver huden en stærk rød farve. 8 dage der- efter er det sammen med feberen svundet, og i slutningen af 2den sygdomsuge begynder overhuden at skalle af som større og mindre sammenhængende flager; i håndfladerne og på fodsålerne hænger den tykke overhud i laser, ja den kan løsne sig i sammenhæng som »en handske«. Gennemsnitlig er denne afskalning endt med udgangen af 6te sygdomsuge, men den kan trække ud meget længere. Når af- skalningen er forbi, og intet er stødt til under forløbet, er sygdommen helbredet, den syge er efter bad og rensning smittefri og kan efter en rekonvalescens på omtrent 14 dage igen gå i skole. Som ovenfor sagt kan skarlagensfeber i sig selv være meget farlig, og der kan desuden i forløbet optræde andre svære, forværrende syg- domme, af hvilke flere kan have stor indflydelse på barnets senere skolegang. De vigtigste er: svære mellemørebetændelser, der kan give tunghørighed: svækkelse af hjertemuskulaturen (fritagelse for gym- nastik) og nyrebetændelse, som ikke helt sjeldent går over til kronisk nyrebetændelse, der kan give sig tilkende efter et tilsyneladende rask mellemrum på flere år. Men skarlagensfeber kan også være meget let med ringe ildebefindende og næsten ingen feber; udslettet kan helt mangle eller være så flygtigt, at hverken den syges omgivelser eller lægen får det at se. Symtomerne indskrænker sig til en halsbetændelse med svulne, belagte mandler og stærk rødme i svælget, som ganske