Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

123 vist for et kyndigt øje har ejendommelige træk*), der bør lede tanken hen på skarlagensfeber, men som ofte miskendes, og sygdommen kaldes da »ondt i halsen«. Da sygdomsfølelsen har været så ringe, sendes bar- net snart igen i skole og kan blive uhyre farlig som smittespreder. Selv efter en let skarlagensfeber med svagt og kortvarigt udslet kan der komme den ejendommelige afskalning. Det kan hænde i skolen, at man en skønne dag opdager, at der er et barn, på hvis hænder huden skaller af i laser og tjavser. Man kan da trygt gå ud fra, at man står overfor et miskendt tilfælde af skarlagensfeber og skal øjeblikkeligt sende barnet hjem med påbud om lægeattest for smittefrihed, før det igen modtages i skolen. De syge smitter lige fra udbruddets første time og til endt af- skalning. Afskalningens betydning for smitte er blevet omstridt, mu- ligvis med rette; men det er dog klogest at fastholde, at ingen skole- elev må modtages på skolen efter gennemgået skarlagensfeber før afskalningen er fuldstændigt ophørt. Sikkert er det imidlertid, at smitten har sit sæde også andre steder, navnlig i næsen og i svælget, og del ikke blot, medens den svære halsbetændelse siar på, men også senere i sygdommen, fordi der liar udviklet sig en langsomt for- løbende næse-svælgkatarr. Også det øreflod, der ledsager en i syg- dommen opstået mellemørebetændelse, kan være smitsomt. Det hæn- der af og til, at børn, der har været behandlede på epidemihospitaler for skarlagensfeber, smitter deres sødskende, når de efter endt af- skalning udskrives som raske til deres hjem. Englænderne kalder det »return cases«; til forklaring af smitten finder man altid en af de nævnte næse-, svælg- eller ørelidelser. Kyndige specialister i epide- miske sygdomme mener, at return cases ikke har nogen betydning for smitteudbredning i skolerne; del er dog rettest ikke at stole på deres autoritet, men regne med denne mulighed, hvis der optræder ny tilfælde af skarlagensfeber i en klasse, når en elev vender tilbage, selv om det er med et epidemihospitals udskrivningscertifikat for smittefrihed. Spørgsmålet om skolernes betydning for skarlagensfeberens ud- bredning opfattes meget forskelligt: Nogle mener, at de er de vigtigste smittecentra; men da inkubationstiden er smittefri, og da sygdommen begynder så pludseligt, er der ved typiske forløb kun ringe sandsyn- lighed for smittespredning. Jeg mener derfor, at når det første til- fælde straks sendes bort og isoleres, er smittefaren for de andre børn ikke stor. Helt anderledes ved de atypiske og de miskendte tilfælde; når der opstår en virkelig skoleepidemi, viser det sig altid, at den *) Et af de ejendommelige tegn på skarlagensfeber, er at tungen er »nøgen«, rød og oversået med spredte småknopper så store som knappenålshoveder, den så- kaldte »himbærtunge«.