Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

130 ling, ingen forholdsregel kan fordrive bacillerne fra svælget, og så- længe bacillerne huses i svælget, må skolebørn ikke komme i skole. Tilsidst forsvinder bacillerne i reglen af sig selv; men det kan tage læn- gere tid end et halvt år (se kurven). Det er langtfra altid, at svælgdifteritis optræder med de karakte- ristiske symtomer, der gør den let kendelig. Den kan skullende ligne en almindelig halsbetændelse og kun ved dyrkningsprøve erkendes. Næsedifteriten kan være så let, at den forveksles med en almindelig snue, og almenbefindendet kan være så lidet påvirket, at den syge færdes i sin daglige dont uden at ane, hvor smittefarlig han er. Det er fra sådanne maskerede tilfælde, at klasseepidemier opstar, og un- dersøges sagen, vil man f. eks. finde, at en al eleverne et par uger iforvejen har været syg af »ondt i halsen« og efter et par dages skole- forsømmelse er kommet igen. Dyrkningsprøve fra vedkommendes svælg påviser da difteribacillen, og epidemiens oprindelse er oplagt. Difteritis efterlader en ikke varig immunitet; hvor længe den va- rer, kan ikke bestemt siges, men som bekendt kan man få difteritis gentagne gange med kim et par års mellemrum. En kortvarig immu- nitet kan frembringes ved indsprøjtning af det serum, der bruges som helbredelsesmiddel for difteritis, og som indeholder de modgifte, der udvikler sig i blodet under sygdommen. Skønt bakterierne ikke findes udenfor de steder, hvor den dif- teriske betændelse og belægningerne findes, forgiftes dog hele or- ganismen af de af dem afsondrede giftstoffer, som med blodet føres rundt i hele legemet. Det er dem, der giver den hårde almenlidelse, og de forvolder desuden ofte alvorlige eftersygdomme: hjertemuskula- turen kan svækkes, hvilket fører til meget farlige tilstande, ja til døden; der kan komme andre lammelser, af hvilke skal nævnes lammelse al ganemusklerne, hvilket giver talebesvær, og af øjets akkoinodalions- musklcr, hvoraf følgen er, at øjet ikke kan indstilles for syn p:i koilr afstande. Disse lamheder plejer at tabe sig i løbet af nogle måneder; men det kan dog blive nødvendigt, at barnet bruger briller, sålænge øjenlidelsen står på. Endelig kan der ligesom efter skarlagensfeber komme mellemørebetændelse og nyrebetændelse. Fåresyge. Hovedsymtomet er en af nogen feber og ildebefin- dende ledsaget smertefuld betændelse og hævelse af den foran ørel og bagved underkæben liggende spytkirtel. Den bageste del af kin- den og tilstødende del af halsen svulmer op, og når begge kirtlerne ør angrebne, får den syges ansigt det »fåreagtige« udseende, der har gi- vet sygdommen navn. Den optræder i epidemier; smitstoffet er ukendt, det overføres (med spyttet) fra syg til sund, men det er tvivlsomt, om