Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

135 KAPITEL III. Forkølelserne. (De recidiverende katarrer). På overgangen mellem de akute og de kroniske infektioner står »forkølelserne«, de gang efter gang optrædende (o: recidiverende) ka- tarrer i næsen, svælget og luftvejene. De er fra først af akute; men de gentagne anfald frembringer en kronisk betændelse i slimhinderne. De er infektionssygdomme allesammen: snuen, svælgkatarren, angina (o: ondt i halsen), strubekatarren og bronkiten, med feber og almindeligt ildebefindende; men de er så hyppige i vort klima, det akute stadium forløber oftest så hurtigt og har for en overfladig iagt- tagelse så få slemme følger, at de næppe regnes for rigtige sygdomme, »det er kim forkølelse«. Der søges ofte ingen lægehjælp for dem, sengeleje anses sjeldent for nødvendigt eller afbrydes, såsnart de vær- ste akute symfonier har fortaget sig. Voksne*går til deres daglige dont, og børn sendes i skole med forkølelse. Disse sygdomme er smitsomme: men skøndt folk godt har øje derfor (»forkølelsen er gået hele huset rundt«), respekteres deres smitsomhed ikke. Man går på besøg, til gæstebud med forkølelse, nyser og hoster op ad sine kære venner uden at agte på smittemuligheden. Denne folks ligegyldighed får en endnu alvorligere betydning, fordi disse katarrer kan være begyndel- sessymtomerne i en hel række af smitsoter. Smitstoffet er ifølge undersøgelser fra den sidste tid en næppe synlig kugleformet bakterie; men desuden spiller i det senere forløb de almindelige betændelsesbakterier en vigtig rolle. Man bliver dog ikke forkølet, fordi man får disse bakterier ind på slimhinderne. Der må komme noget til, som svækker organismens modstandskraft, og en sådan svækkende faktor er afkøling »forkølelsen« og indflydelsen af vort vinterklimas mange ubehagelige egenskaber: slud, blæst, sol- fattigdom og ustadiglied, samt det indendørs liv med kunstig, ofte for høj varme. Når børn oftere bliver forkølede end voksne, er deres ringere modstandskraft mod alle skadelige indflydelser skyld deri. Smitten spredes ved dråbespredning (hoste, harken, nysen), ved be- røringer og ved brugsgenstande. Ligegyldigheden overfor forkølelse har værre følger for børn end i or voksne. Enhver ved, hvorledes de fleste børn, især under 10—12 års alderen, hver vinter får snue, hoste, ondt i halsen den ene gang efter den anden; feberen i de enkelte anfald svækker deres kræfter; bakteriegiftene, der dannes i de betændte slimhinder og optages i blodet, giver bleghed og blodfattigdom; lymfekirtlerne på halsen, der