Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
143 Den ægyptiske øjensygdom er en meget alvorlig, smitsom be- tændelse i bindehinden. Der var i 70erne en epidemi af den her i landet, men nu ses den sjeldent. Den syge må ikke gå i skole. Den skrofuløse øjenkatarr og hornhindebtændelse er ledsagere af den lymfatiske ernæringsforstyrrelse og af skrofulosen; den ram- mer især børn, der lever i elendighed og urenlighed eller sammen med tuberkuløse. Den har ofte sin udgang fra en almindelig øjen- katarr, der forsømmes, betændelsen griber da over på hornhinden, i hvilken der danner sig småblister og småsår. Børnene får da tåre- flod, lysskyhed, tør ikke se op, dukker hovedet mod bordet, kniber øjnene krampagtigt sammen eller holder hænderne for øjnene. Det er en meget lidelsesfuld tilstand, og sygdommen kan føre til fordunk- linger af hornhinden, som skader synet meget. Under behandling og forbedring af livsvilkårene helbredes den let. Lærerne bør, hvis en sådan lidelse forsømmes lios et barn, søge at få det bragt under be handling, og ingen børn er det mere taknemmeligt at sende til kyst- sanatorier end disse. KAPITEL VI. De kroniske smitsoter. Tuberkulosen er en smitsom sygdom, der skyldes tuberkelbakterien, og den har som oftest et kronisk forløb. Ligesom i de andre smitsoter bevirker bakteriernes gifte en almenlidelse, der viser sig ved febei, afmagring o. s. v.; men tillige siar bakterierne sig ned på et eller liere steder af legemet og frembringer den tuberkuløse betændelse, hvis ejendommelighed er, at det angrebne væv efter en vis tids forløb dør bort, opløses og udstødes. Drejer det sig f. eks. om en tuberkuløs ledbetændelse, danner der sig fistler, gennem hvilke det henfaldende væv udstødes som tuberkuløst pus (materie); er det en tuberkuløs lungesvindsot, hostes det op som opspyt. Alle disse afsondringer fra de tuberkuløse lidelser indeholder smitsomme bakterier. En sådan tu- berkulose kaldes åben. Ligger lidelsen så dybt, at dens henfalds- produkter ikke kan bane sig vej til overfladen, omgives de af et indkapslende væv, tørrer ind og ligger skjult; det gælder f. eks. om tu- berkulose i lymfekirtlerne inde i brystet og underlivet eller tuberkei- knuder i hjernen. Tuberkulosen kaldes da lukket. Lukket er tuberku- losen også, sålænge den ikke er så fremskredet, at henfaldet i det tuber- kuløse væv er begyndt. Den lukkede tuberkulose er ikke smitsom. En åben tuberkuløs lidelse kan gå til ro, indkapsles og bliver da lukket.