Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

176 og med en god sauce. Det er vanskeligt at give almindelige regler for kødportionernes størrelse; knoglerne vejer forskelligt i forhold til kødet i de forskellige kødstykker og i de forskellige kreaturer. Til en vis vejledning skal efter oplysning af en forstanderinde for et børnesana- torium anføres enkelte gennemsnitsmål pr. barn. Oksekød (brystkød) til kogning 125 gr. Kødfars 80 gr. Torsk 150 gr. Sild 1—2 stk. Salt sild x/4. Klipfisk (til plukkefisk) 80 gr. Fedtstof må ikke savnes i maden; margarine har ikke mindre næ- ringsværdi end smør, dog er smørret det lettest optagelige af de to. Der kan regnes, at der til hver 100 gr. melstof eller melstofholdigt fødemiddel (tør vægt) skal gives 10 gr. fedtstof, dels ved tillavningen, dels som tilgift til maden (sauce, smørklat i grøden osv.), dels som fedt ved kødet eller flæsket. Bespisningen vil gøre mest nytte, hvis den yngste halvdel af børnene ikke får samme kost, som den ældste. Børns smag ændrer sig under opvæksten, og deres fordøjelsesevne lige- ledes. Blev denne sondring gjort, vilde der kunne bydes de ældre mange gode, nærende, billige retter, som de godt kan lide, rotter ma*h nu bør undgå, når alle skal have mad fra samme gryde. Fødemidlerne skal være gode og friske, tilberedningen skal være omhyggelig, kødet skal være mørt; til de yngre børn er kødi ars meget at tilråde, især kødfars med nogen brødtilblanding, eller finthakket kod på en kødsuppe med gryn. Ved tillavningen skal der tages hensyn til børns smag, det søde er de fleste kære af, og der bør f. eks. gives sukker på grøden til dem, der gerne vil have det. Stærke krydderier skal undgås. Tillavningen sker sædvanligvis i køkkener, der er indrettede i hver skole. Det er en lidet sparsommelig ordning ialt fald i de store byer. Et centralkøkken, hvorfra både maden og spiseredskaber køres ud til hvert spisested, er langt billigere, det har erfaringen vist f. eks. i Bradford. Bespisningen bør aldrig gives i entreprise; det giver dår- ligt resultat og er dyrt — således som det har vist sig i London. At lade børnene bespise på et offentligt spisehus eller i en restauration er fejlagtigt, da del er næsten umuligt under disse forhold at føre kon- trol med madens art, tilberedning og portionernes størrelse. Ved måltiderne skal der være en lærer eller lærerinde tilstede for at holde orden og oplære børnene til nette spisevaner; selv om skole- betjenten og hans hustru er de hæderligste mennesker, er de ikke på rette plads som tilsyn ved spisningen. Friluftsskolen. Svagelige og underernærede børn tåler ikke den megen stillesidden og afspærringen fra frisk luft og sollys, som skole-