Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
og med en god sauce. Det er vanskeligt at give almindelige regler for
kødportionernes størrelse; knoglerne vejer forskelligt i forhold til kødet
i de forskellige kødstykker og i de forskellige kreaturer. Til en vis
vejledning skal efter oplysning af en forstanderinde for et børnesana-
torium anføres enkelte gennemsnitsmål pr. barn.
Oksekød (brystkød) til kogning 125 gr. Kødfars 80 gr.
Torsk 150 gr. Sild 1—2 stk. Salt sild x/4. Klipfisk (til plukkefisk)
80 gr.
Fedtstof må ikke savnes i maden; margarine har ikke mindre næ-
ringsværdi end smør, dog er smørret det lettest optagelige af de to.
Der kan regnes, at der til hver 100 gr. melstof eller melstofholdigt
fødemiddel (tør vægt) skal gives 10 gr. fedtstof, dels ved tillavningen,
dels som tilgift til maden (sauce, smørklat i grøden osv.), dels som
fedt ved kødet eller flæsket. Bespisningen vil gøre mest nytte, hvis
den yngste halvdel af børnene ikke får samme kost, som den ældste.
Børns smag ændrer sig under opvæksten, og deres fordøjelsesevne lige-
ledes. Blev denne sondring gjort, vilde der kunne bydes de ældre
mange gode, nærende, billige retter, som de godt kan lide, rotter ma*h
nu bør undgå, når alle skal have mad fra samme gryde.
Fødemidlerne skal være gode og friske, tilberedningen skal være
omhyggelig, kødet skal være mørt; til de yngre børn er kødi ars meget
at tilråde, især kødfars med nogen brødtilblanding, eller finthakket kod
på en kødsuppe med gryn. Ved tillavningen skal der tages hensyn til
børns smag, det søde er de fleste kære af, og der bør f. eks. gives sukker
på grøden til dem, der gerne vil have det. Stærke krydderier skal
undgås.
Tillavningen sker sædvanligvis i køkkener, der er indrettede i
hver skole. Det er en lidet sparsommelig ordning ialt fald i de store
byer. Et centralkøkken, hvorfra både maden og spiseredskaber køres
ud til hvert spisested, er langt billigere, det har erfaringen vist f. eks. i
Bradford. Bespisningen bør aldrig gives i entreprise; det giver dår-
ligt resultat og er dyrt — således som det har vist sig i London. At
lade børnene bespise på et offentligt spisehus eller i en restauration
er fejlagtigt, da del er næsten umuligt under disse forhold at føre kon-
trol med madens art, tilberedning og portionernes størrelse.
Ved måltiderne skal der være en lærer eller lærerinde tilstede for
at holde orden og oplære børnene til nette spisevaner; selv om skole-
betjenten og hans hustru er de hæderligste mennesker, er de ikke på
rette plads som tilsyn ved spisningen.
Friluftsskolen. Svagelige og underernærede børn tåler ikke den
megen stillesidden og afspærringen fra frisk luft og sollys, som skole-