Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

175 let fordøjelige, ti man må gå ud fra, at skolemåltidet for disse børn bli- ver hovedmåltidet, og at de spiser stærkt eller rettere fylder så meget i sig, som de kan. Navnlig for de yngre børn er derfor sværtfordøjelige spiser uheldige. Skal skolebespisningen gøre virkelig nytte, må der ved den gives børnene 50 pct. af den føde, de behøver om dagen. Måltidet skal indeholde rigeligt æggehvidestof og fedtstoffer, ti det kræves for barnets udvikling, navnlig i de år, da den stærkeste vækst foregår; men hovedmassen af maden skal udgøres af de forskellige melstoffer. Den gamle danske skik, at hovedmåltidet sammensættes af en »for- mad«, bestående af en grød eller grynsuppe og en »eftermad« af kød, fisk eller æg med grøntsager eller kartofler, er en udmærket og spar- sommelig form for skolemiddagen. Fastsættelsen af den mængde kød og andre æggehvidestoffer, fedt og melstof, der skal findes i hvert mål- tid, er meget vigtig, navnlig gælder det at finde de rette mål for de æggehvideholdige næringsmidler, da disse er de dyreste, og da et unødvendigt overskud af dem går til spilde i organismen. Men de Chittenden’ske (Hindhedes) minimaldoser kan ikke lægges til grund for kosten til disse børn, som er underernærede eller lever på smalkost resten af dagen*). Kødportionens størrelse kan ikke sættes ens til hver middag; gives der til formad en mælkeret, som indeholder et tilskud af æggehvidestof til måltidet, kan kødrationen gøres mindre, end hvis formaden er en gfynret kogt i vand. Hvad der af børnene savnes af »fyld« i eftermaden kan da tilføjes ved kartofler, kartoffelmos eller an- dre grøntsager. Af fisk må der beregnes større vægt pr. portion end af kød. Ærtesuppe med flæsk er en god ret, rig på planteæggehvide og ledt; jævnsides med den stiller folk gerne grønsøbekål, der dog langtfra har den samme næringsværdi. Som efterret til begge de nævnte forretter passer en sød melspise. Hverken søbekål eller ærter bør gives til børn under 8—9 år, det er for svær kost for dem, og de lider den ikke. Det er mere sparsommeligt at give kogt kød end stegt kød, for det første fordi kødet svinder mindre i rumfang ved kogning, og fordi man får kødsup- pen. Det kogte kød kan gives den ene dag sammen med en grynmad kogt i vand, den anden dag kan suppen gives med kartofler og gryn (bankebyg, ris-top) og efter den en melspise. Stegte retter bør ikke helt udelades al spisesedlen, men af prishensyn kan der neppe være tale om andet end stegt kødfars eller fisk. Fuldt forsvarligt er det at have lo kødfri dage; et eksempel derpå er nævnt ovenfor, et andet er øllebrød efterfulgt af en kartoffelbudding med æg og rigeligt smør (margarine), ♦) De, der skal ordne skolebespisningen, kan få oplysning om de gængse retters kalorieværdi i Chr. Jürgensens: kogelærebog og praktisk kogebog, Kobenhavn 1909. Måltidets kalorieværdi skal være det halve af det nødvendige antal kalorier pr. kilo pr. døgn.