Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

174 ningen, og denne undersøgelse gentages med visse mellemrum. Hvis skolen skønner, at et barn er underernæret, kan den lade det få del i bespisningen; men hvis det viser sig, at familien ikke er nødlidende, skal der gives betaling for måltiderne. Selvskrevne gæster ved bespisningen bør være enkers børn, børn fra hjem, hvor faderen eller moderen er syge og har været det i læn- gere tid, hvor faderen er arbejdsløs, hvor moderen må gå på arbejde hele dagen, hvor der er en stor flok uforsørgede børn og hvor faderens ugeløn er ringe. I Paris regnes der, at en mand med 36 frcs. om ugen ikke kan ernære og klæde flere end 3 børn. I København bespistes i 1913—14 af den daværende friskoles 40 000 elever ca. 1li, en kvotient, der, når hensyn tages til delingen mellem friskoler og betalingsskoler, svarer til den, der opgives fra andre byer og lande. Bespisningen hol- des gående enten hele året igennem eller kun om vinteren; den sid- ste ordning forringer nytten deraf i meget følelig grad for de mest trængende børn. Der er byer, f. eks. München og Wien, hvor skole- bespisningen endog holdes gående i ferierne, og det med god grund. Crowley har ved vejninger af skolebørn i Bradford vist, at deres vægt stiger stærkt og hurtigt, såsnart skolebespisningen begynder, men at den synker voldsomt i ferierne. Den eneste logiske ordning er, at spis- ningen holdes gående hele året igennem for de børns vedkommende, hvis trang er, hvad jeg vil kalde kronisk, og at deltagelsen om vinteren udvides til børn fra hjem, i hvilke der på grund af årstidens arbejds- løshed eller vinterens sygelighed opstår midlertidig trang. Bespisnin- gen skal og bør selvfølgelig være daglig for alle børn, der deltager i den. Jeg ved ingen anden by at nævne end København, i hvilken børnene kun bespises hver anden dag. Det er i virkeligheden barbari, at halv- delen af dem hver anden dag kun skal lugte maden Ira spisestuen. De fattige børns bedrøvede suk, når en fridag berøver dem den mid- dagsmad, de ellers skulde have havt — og derom har lærerinderne ofte talt til mig — belærer os om bespisningens store betydning. Der gives som oftest to rotter varm mad midt på dagen, af hvilke den ene indeholder kød eller æg. Mindre værdi har måltidet, når det kun består af mælk og brød eller af en suppe og brød. I adskil- lige byer i Schweiz, England og Frankrig gives der de mest nødlidende foruden middagsmaden en kop varm mælk med brød om morgenen, når de kommer på skole. Herhjemme kendes også eksempler på, at børn kommer fastende på skolen, og ingen skolefrokost medbringer; mangen gang sørger læreren af sin egen lomme for nogen mad til disse stakler, men det burde være skolen, der bar omsorg derfor. Ved spisesedlens opstilling bør skolelægen, hvis en sådan findes, tages på råd. Der bør ved valget af rotter lægges vægt på, at de er