Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

173 de ældre børn ses færre så forkomne som i de aldersklasser, i hvilke børnene helt og holdent er afhængige af forældrene. Men nødlidende børn er der dog lige op til de øverste klasser, selv om forskellen er stor mellem stadens kvarterer. Dr. Larkins meddeler fra Londons folkeskoler, at 13—14årige børn, der kommer fra hjem, i hvilke fade- rens ugeløn er over 25 shillings, gennemsnitlig vejer 29 (engelske) pund mere end børn i samme alder, der kommer fra hjem, i hvilke uge- lønnen er 12—14 shillings. Bespisningen af trængende skolebørn i København blev begyndt i 1883 af »foreningen til friskolebørns bespisning«. I 1899 blev der før- ste gang ydet et beskedent tilskud af kommunens kasse; loven af 23. 5. 1902 giver nu enhver kommune ret til at yde bidrag til foreninger, som i månederne December—Marts giver vederlagsfri bespisning til fattige skolebørn. Københavns bidrag var i 1915 60 000 kr., i 1916 168 000. Den logiske følge af tvungen skolegang er, at der må sørges for, at de børn, der skal undervises, ikke sidder sultne på skolebænken. Men der skal også sørges for, at de offentlige midler ikke misbruges, og en forsvarlig kontrol med, hvem bespisningen kommer til gode, må derfor føres. I Københavns kommuneskole gives adgangen til bespisningen efter klasselærerens skøn, og den lærer eller lærerinde, der har fulgt sin klasse år efter år, hørt på de små snaksomme væseners mange fortællinger om og bekymringer for de hjemlige forhold, ofte også har aflagt besøg i hjemmene, vil sjelden fejle i sin dom om trangen, så at misbrug hører til de uvæsentlige undtagelser. I Paris, hvor bespis- ningen, les cantines scolaires*), siden 1880 er besørget af den kom- munale institution, der kaldes la caisse scplaire, skal forældrene hen- vende sig til formanden, arrondissemPiitets maire, som efter en under- søgelse af familiens kår afgør, om barnet skal optages på bespisnings- listerne; afgørelsen gælder for ét år. Det skal være sjeldent, at an- modningen afslås. I England er skolebespisningen tilladt i henhold til »Provision of meals act, 1906«, der giver skolevæsenet fri hænder til enhver ordning, ligefra tilskud til bespisningsforeninger og til fuld- stændig kommunal drift. Der skal foretages en meget grundig under- søgelse af familiens kår, før der gives noget barn adgang til bespis- ) Den viiksomhed, som les cantines scolaires udfolder, omfatter foruden be- spisningen opklædning af de dårligt klædte børn, thi skolen forlanger, at børnene skal være ordentligt paaklædte; der er børn, som faktisk bliver klædt fra yderst til inderst af skolevæsenet. Men så holder skolen også en ugentlig kontrol med alle børnenes klædedragt og renlighed, mest selvfølgelig med dem, der klædes op af skolen. Paris udgav i 1906 1 million fres. til les cantines scolaires; nu skal det være meget mere.