Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

172 vil straks føres i marken. Men kan stat og kommune stå sig bedre ved, at noget svagt barn, der kan hjælpes ved de rette midler, brugt i rette tid, vokser op med forkvaklet undervisning og bliver et dårligt udviklet, kraftesløs! individ, mangelfuldt oplært, kun halv- vejs istand til at forsørge sig selv og det usle afkom, det muligvis sætter i verden? Samfundet ved godt, at uden at det træder til, vil hjælpen udeblive, og at sådanne sørgelige individer før eller senere vil falde det tilbyrde. Bespisning på skolen cif trængende børn. Antallet af børn, hvis ernæringstilstand er dårlig, er altid stor i folkeskolen, især i de store byer, i København efter skolelægernes bedømmelse omtrent 15 pct. af de nyoptagne børn. Sygelighed har en del af skylden heri, men utilstrækkelig føde mindst lige så megen. Der findes ved den under- søgelse, der foretages kort efter optagelsen, børn, hvis legemsvægt er langt under gennemsnitsvægten for 6—7 års alderen (ca. 20 kgr.), uden at de har anden sygelighed end stærkere eller svagere kroniske katarrer og den dermed sammenhængende lymfatiske ernæringsfor- styrrelse. Deres snavsede krop, deres forpjuskede, støvede, utøjs- befængte hår, deres tynde, snavsede klæder og hullede fodtøj beviser desuden, at de lider nød og savner røgt. Under skolens indflydelse kommer der lidt efter lidt nogen bedring: skolebadene, utøjsrensnin- gen, den filantropiske hjælp, der ydes på skolen, og ikke mindst den duelighed til tidligt i praktiske forhold at stå på egne ben og bidrage til livets ophold, som mange af disse børn udviser*), gør, at der mellem *) Statistiken i Københavns kommuneskoles årsberetninger over skolebørnenes erhvervsarbejde viser, at der allerede i 1ste klasse er børn, der har erhvervsarbejde; antallet stiger år for år, så at det i 5te klasse er 36 pct. af drengene og 14 —15 pct. af pigerne, der arbejder uden for hjemmet, og i de højere klasser stiger tallet til over halvdelen af drengene og en tredjedel af pigerne. Det er beundringsværdigt at se den iver, hvormed disse børn udretter de pligter, der er pälagt dem, men det er be- klageligt, at lovforskrifterne om det erhvervsarbejde, der er tilladt i den skolepligtige alder, ikke er strammere. Lov om arbejde i fabrikker af 20. 4. 1913 forbyder at lade børn, der endnu ikke er lovligt udskrevne fra skolen, arbejde i fabrikker og lignende virksomheder; men overfor det øvrige mangeartede arbejde, ofte arbejde til langt ud på aftenen, som trætter børnene over evne efter endt skoledag, eller, hvis erhvervsarbejdet ligger i morgen- og formiddagstiden for skolegangen om eftermid- dagen, gør, at de møder trætte og søvnige pii skolen, saledes som tilfældet er med »mælkedrengene« i København, overlader loven omsorgén for skolebørnene til kom- munalforvaltningerne, der bemyndiges til at udarbejde vedtægter, hvorved det for vedkommende kommune fastsættes, at skolebørns erhvervsarbejde indskrænkes eller forbydes. I henhold hertil har Københavns kommunalbestyrelse d. 1. 3. 1917 ved-' taget en vedtægt, der bl. a. vil forbyde mælkeombæring, tjeneste i beværtninger og forlystelsesanstalter og budtjeneste i bybudsforretninger. Men vedtægten er endnu ikke godkendt af ministeriet.