Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
flere tilfælde belysningen forandret sig væsentligt, inden forsøget flytte-
des fra nord- til sydsiden. Ubehaget ved ophold og arbejde i sollyse
stuer vil neppe heller anerkendes af mange; i den varmeste sommertid
har desuden skolerne ferie. Mod det direkte solindfald kan velindrettede
rullegardiner eller markiser yde al fornøden hjælp, og det vil kun være
få dage af skoleåret, at solskinnet gør stuen ubehagelig varm. Solskin-
net dræber sygdomsvækkende bakterier og afslører ubarmhjertigt
mangelfuld renlighed; »hvor solen ikke kommer, kommer lægen«, si-
ger Italieneren. Jeg mener derfor, at de gamle regler må stå ved magt
under vore breddegrader, kun bør retningen mod vest absolut und-
gaas i skoler, der har undervisning langt ud på eftermiddagen, som
Københavns kommuneskoler. Nordværelserne må ikke bruges som
klassestuer; men de er udmærket tjenlige til tegnestuer og skolekøk-
kener. Skolestuernes vinduer må ej heller — navnlig i fritliggende
skolehuse på landet — vende ud mod den mest udsatte vejrside; af
vindene er hos os vest- og sydvestvindene de hyppigste, men de nord-
vestlige er de stærkeste (især i Vestjylland), dog er i det østlige Sjæl-
land ved kysten de østlige vinde de stærkeste.
KAPITEL II.
Skolehusets almindelige forhold og lovbestemmelser
derom.
Skolehusets plan og indretning bør lige fra den første overvejelse!
af udiormes ved samråd mellem arkitekt, ingeniør, pædagog og liygiej-
niker. Om folkeskolens skolehuse findes der allerede i anordningerne
om almueskolerne af 29—7—1814 bestemmelser, som i al deres mager-
hed dog viser, at tanken om hygiejniske krav ti] skolen gryede. Lo
ven af 8—3—1856 udvidede disse forskrifter noget, men først i Kul-
tusmin. cirk. 14—2—1900*) blev der givet skoledirektionerne de om-
fattende hygiejniske råd og den vejledning, som siden da har været
grundlaget for nybygninger af skoler på landet. Det var Axel Hertel.
der var ministeriets udmærkede rådgiver ved udarbejdelsen af dette
betydningsfulde cirkulære. Cirkulæret påbyder, at planer til ny sko-
ler og tilbygning til ældre af skoledirektionen skal forelægges fysikus,
og fysici fik pålæg om at overvåge, at cirkulærets regler blev fulgt. I
Lov 21—4—1914 om embedslægevæsenets ordning bestemmes, at
amtslægen, der er trådt i stedet for fysikus, skal have lejlighed lil at
udtale sig om planer til opførelse og ombygning af skolehuse, og at
•) Dette cirkulære vil i det følgende for kortheds skyld blive kaldt cirk. 1900.