Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
189 herskende vinde. Indtil for ikke mange år siden tordrede alle skole- hygiejnikere, at skolestuerne skulde ligge i solsiden; men da eftermid- dagssolen, som falder dybt ind i stuerne, er besværlig om sommeren, tilrådede man, at den fa^cade, i hvilken skolestuernes vinduer siddei, blev lagt mod øst eller sydost, dog kunde den rene sydretning også for- svares, fordi solen om sommeren ved middagstid står sa højt, at den ikke falder langt ind i stuerne, og ikke opheder vinduesmurene stærkt, da den ikke falder lodret på dem. Sydvest og vestretning mente man at måtte fraråde, og alle var enige om at fordømme nord og nordost- retningen, fordi stuerne bliver kolde, gør et uvenligt indtryk, og foidi solskinnet er en vigtig sund hed sk i 1de, som skolestuen ikke må und- være. I de senere år har imidlertid en del franske hygiejniske foi- fattere f. eks. Trélat tilrådet at lægge skolestuerne mod nord eller nord- ost med den begrundelse, at lyset er roligt og ensartet, når det udelukkende kommer som reflekslys fra himmelhvælvingen, og de mod syd vendende stuer er hede om sommeren. På den førstc skolehygiejniske kongres i 1904 udtalte Erismann sig med stoi be- stemthed til gunst for skolestuernes beliggenhed mod nord, nordost og nordvest; den måtte foretrækkes for alle andre retningel, foidi der i en skolestue skal være ligelig belysning, hvilket kun kan skalles ved diffust dagslys, og fordi dette lys er velgørende for ojet, hvorimod de stærke lyskontraster i solværelser er ubehagelige og skadelige, hvad den stærke ophedning af skolestuen også er. Ved forsøg, han havde foretaget i Zürich, mente han at have fastslået, at det diffuse dagslys endog på mørke dage giver tilstrækkeligt lys på alle arbejdspladser, hvis størrelsen og konstruktionen af vinduerne er rigtig, hvis væggenes farver er lyse, og hvis skolehuset ligger frit. Den bekendte østrigske hygiejniker Max Gruber sluttede sig ganske til disse meninger. I'ølgpn af dette foredrag har været, at så godt som alle nyere tyske skolehygiej- niske lærebøger priser beliggenheden mod nord, ja endog beliggen- heden mod vest. Sagen har så megen betydning, at den fortjener en nøjere overvejelse. Først må fremhæves, at påstanden om nordstuer- nes fortræffelighed skriver sig fra sydligere lande end vort, lande med lange, varme, solrige sommere, og vintre, der ikke er den grå, triste skumring som vor. Det er lande med fastlandsklima, hvor luften er klar og ikke så ofte som hos os sløret af dis og mørk regntykning. Det er herhjemme ikke så mange af årets timer, der oplives af sol- skin*), at man skal dreje skolestuerne bort fra solen. Dernæst er Erismanns forsøg ikke overbevisende, de lysmålinger, der sammen- lignes, er ikke samtidige, og medens undersøgelserne stod på. havde i *) Der er gennemsnitlig 13-1400' solskinstimer i året, d. v. s. gennemsnitlig 3.7 timer daglig. Af sommermånederne har Juni flest, ca. 225, Juli 215 og August 160.