Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
herskende vinde. Indtil for ikke mange år siden tordrede alle skole-
hygiejnikere, at skolestuerne skulde ligge i solsiden; men da eftermid-
dagssolen, som falder dybt ind i stuerne, er besværlig om sommeren,
tilrådede man, at den fa^cade, i hvilken skolestuernes vinduer siddei,
blev lagt mod øst eller sydost, dog kunde den rene sydretning også for-
svares, fordi solen om sommeren ved middagstid står sa højt, at den
ikke falder langt ind i stuerne, og ikke opheder vinduesmurene stærkt,
da den ikke falder lodret på dem. Sydvest og vestretning mente man
at måtte fraråde, og alle var enige om at fordømme nord og nordost-
retningen, fordi stuerne bliver kolde, gør et uvenligt indtryk, og foidi
solskinnet er en vigtig sund hed sk i 1de, som skolestuen ikke må und-
være. I de senere år har imidlertid en del franske hygiejniske foi-
fattere f. eks. Trélat tilrådet at lægge skolestuerne mod nord eller nord-
ost med den begrundelse, at lyset er roligt og ensartet, når det
udelukkende kommer som reflekslys fra himmelhvælvingen, og
de mod syd vendende stuer er hede om sommeren. På den førstc
skolehygiejniske kongres i 1904 udtalte Erismann sig med stoi be-
stemthed til gunst for skolestuernes beliggenhed mod nord, nordost
og nordvest; den måtte foretrækkes for alle andre retningel, foidi
der i en skolestue skal være ligelig belysning, hvilket kun kan skalles
ved diffust dagslys, og fordi dette lys er velgørende for ojet, hvorimod
de stærke lyskontraster i solværelser er ubehagelige og skadelige, hvad
den stærke ophedning af skolestuen også er. Ved forsøg, han havde
foretaget i Zürich, mente han at have fastslået, at det diffuse dagslys
endog på mørke dage giver tilstrækkeligt lys på alle arbejdspladser,
hvis størrelsen og konstruktionen af vinduerne er rigtig, hvis væggenes
farver er lyse, og hvis skolehuset ligger frit. Den bekendte østrigske
hygiejniker Max Gruber sluttede sig ganske til disse meninger. I'ølgpn
af dette foredrag har været, at så godt som alle nyere tyske skolehygiej-
niske lærebøger priser beliggenheden mod nord, ja endog beliggen-
heden mod vest. Sagen har så megen betydning, at den fortjener en
nøjere overvejelse. Først må fremhæves, at påstanden om nordstuer-
nes fortræffelighed skriver sig fra sydligere lande end vort, lande med
lange, varme, solrige sommere, og vintre, der ikke er den grå, triste
skumring som vor. Det er lande med fastlandsklima, hvor luften
er klar og ikke så ofte som hos os sløret af dis og mørk regntykning.
Det er herhjemme ikke så mange af årets timer, der oplives af sol-
skin*), at man skal dreje skolestuerne bort fra solen. Dernæst er
Erismanns forsøg ikke overbevisende, de lysmålinger, der sammen-
lignes, er ikke samtidige, og medens undersøgelserne stod på. havde i
*) Der er gennemsnitlig 13-1400' solskinstimer i året, d. v. s. gennemsnitlig 3.7
timer daglig. Af sommermånederne har Juni flest, ca. 225, Juli 215 og August 160.