Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
188 Fig. 63. En rørbrønd. afledningsgrøften og retirader, fordi der også fra dem kan tilføres grunden farlige for- ureninger. Selvfølgelig må man også kende beskaffenheden af jord- bunden på grunden og have sikkerhed for, at den ikke indeholder urenheder. Den hos os på landet brugte åbne brønd har mange uheldige egenskaber: selv om den er opmuret i cement og ind- rammet af en murbrystning med omgivende skrånende cementring, selv om der er stampet ler omkring murværket og brønden har et tætsluttende dækse], kan vandet dog forurenes både fra oven ved urenheder, som falder ned i vandet, og langs brøn- dens sider ved nedsivning. Der er rig lejlighed til sådan forurening, da det husholdningsarbejde, som kræver stadigt vandforbrug, næsten altid foregår henne ved brønden, en skik, der vidner om land- boernes mangelfulde renlighedssans. Sagen bliver ikke bedre, hvis der stikkes en pumpe ned gennem brønddækslet; ti så foregår afvaskning osv. som oftest på brønddækslet. Derfor bør de gravede brønde ikke lindes ved skolerne, men der bor være rørbrønde, som består af et rør, der er boret ned til grundvandet, og på hvis øverste over jorden ragende ende en jernpumpe er fastgjort (fig. 63). \ andet i en sådan brønd bliver ikke forurenet, da det er påvist ved forsøg, at der langs rørets sider ikke kan sive noget ned fra overfladen. Ved brøn- den skal der være en tæt samlebrønd (cementkasse eller brændt ler), med rist for spildevandet, og fra denne skal det ledes i lukket rør til kloaken eller iden for grunden. Det vil næsten altid være muligt at få godt drikkevand ved boring, selv om man undertiden må gå temmelig dybt ned (til det dybe grundvand) for at na vandet. 11 vis vandet er klart, farveløst og ingen afsmag har, tør man uden videre slutte, at det er sundt. Om vandet er lidt mere eller mindre »hårdt« b: indeholder mere eller mindre af kalk- og magnesiasalte, spiller ingen rolle for dets brug til drikkevand. Er der tørvejord i nær- heden, kan vandet få en gullig farve, som ikke er til nogen skade ud over det mindre smukke udseende, ligesålidt som en stærkere jernholdighed, der viser sig ved, at et gulbrunt bundfald (jerntveilte} ved henstand uskiller sig i vandet, er skadelig. Skolehusets beliggenhed på grunden. Uden småligt hensyn til de på stedet gældende regler for flugtlinjer og fa^aderetninger bor skole- huset kunne lægges således på grunden, at skolestuerne kan få sä godt lys som muligt, og legepladsen kan få rigelig sol og læ for de frem-