Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
Fig. 63.
En rørbrønd.
afledningsgrøften
og retirader, fordi der også fra dem kan tilføres grunden farlige for-
ureninger. Selvfølgelig må man også kende beskaffenheden af jord-
bunden på grunden og have sikkerhed for, at den ikke indeholder
urenheder. Den hos os på landet brugte åbne brønd har
mange uheldige egenskaber: selv om den er opmuret i cement og ind-
rammet af en murbrystning med omgivende skrånende cementring,
selv om der er stampet ler omkring murværket og brønden har et
tætsluttende dækse], kan vandet dog forurenes både fra oven ved
urenheder, som falder ned i vandet, og langs brøn-
dens sider ved nedsivning. Der er rig lejlighed til
sådan forurening, da det husholdningsarbejde, som
kræver stadigt vandforbrug, næsten altid foregår
henne ved brønden, en skik, der vidner om land-
boernes mangelfulde renlighedssans. Sagen bliver
ikke bedre, hvis der stikkes en pumpe ned gennem
brønddækslet; ti så foregår afvaskning osv. som
oftest på brønddækslet. Derfor bør de gravede
brønde ikke lindes ved skolerne, men der bor være
rørbrønde, som består af et rør, der er boret ned
til grundvandet, og på hvis øverste over jorden
ragende ende en jernpumpe er fastgjort (fig. 63).
\ andet i en sådan brønd bliver ikke forurenet, da
det er påvist ved forsøg, at der langs rørets sider
ikke kan sive noget ned fra overfladen. Ved brøn-
den skal der være en tæt samlebrønd (cementkasse
eller brændt ler), med rist for spildevandet, og fra
denne skal det ledes i lukket rør til kloaken eller
iden for grunden. Det vil næsten altid være muligt
at få godt drikkevand ved boring, selv om man undertiden må gå
temmelig dybt ned (til det dybe grundvand) for at na vandet. 11 vis
vandet er klart, farveløst og ingen afsmag har, tør man uden videre
slutte, at det er sundt. Om vandet er lidt mere eller mindre »hårdt«
b: indeholder mere eller mindre af kalk- og magnesiasalte, spiller
ingen rolle for dets brug til drikkevand. Er der tørvejord i nær-
heden, kan vandet få en gullig farve, som ikke er til nogen skade
ud over det mindre smukke udseende, ligesålidt som en stærkere
jernholdighed, der viser sig ved, at et gulbrunt bundfald (jerntveilte}
ved henstand uskiller sig i vandet, er skadelig.
Skolehusets beliggenhed på grunden. Uden småligt hensyn til de
på stedet gældende regler for flugtlinjer og fa^aderetninger bor skole-
huset kunne lægges således på grunden, at skolestuerne kan få sä godt
lys som muligt, og legepladsen kan få rigelig sol og læ for de frem-