Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

187 kan det godt kaldes — er der intet andet værn end at bygge skolen på en god, rummelig baggrund. Gadelarmen kan være så stoi, at al vinduesoplukning er umulig i undervisningstiden i den hede sominei- tid, ja også ved hikkede vinduer kan den virke forstyrrende på under- visningen og opslidende på lærernes nerver. Lyddæinpende biolæg- ning udenfor skolen som asfaltering eller bedre endnu træbrolægning kan dog hjælpe en del. Byggegrunden skal give plads til skolehuset med gymnastikhus og andre nødvendige bygninger samt en rummelig legeplads. En sports- plads burde også altid høre til en skole; men den behover ikke at ligge umiddelbart ved skolehuset, og flere skoler kan være fælles om den. Grundens størrelse skal beregnes således, at der på landet er 10 12 m2 for hver elev (svensk betänkande 1914 fordrer foruden plads til byg ninger, haver og gymnastikhus 10 m2 pr. elev). 1 byerne burde der også regnes med 10 nr pr. elev, men grundpriserne og bebyggelsesforhol- dene kan tvinge til at nøjes med mindre, dog aldrig mindre end 5 ni pr. elev. Særlige bygninger for inspektør, skolebetjent og andre er ikke tagne med i disse målopgivelser for byernes vedkommende, i landsbyen vil der næsten altid bygges bolig lor lærerne, og dette ti en af grundene til den store arealberegning lor disse skoler. Bygges »pavillonskole« må der lægges ganske andre mål til grund for bereg- ningen af byggegrunden. I enkelte skoler, både herhjemme og i udlandet, er der udlagt en skolehave; den kan enten bruges som en botanisk have ved undeivis- ningen i botanik, som da om sommereen går for sig i det fri (f. eks. i skolen på Hollændervej, Frederiksberg), en fortræffelig ordning af høj pædagogigsk og hygiejnisk værdi; eller haven kan udlægges som små- bede, der overlades eleverne til dyrkning under en lærers vejledning, til biavl eller lignende, og bedre middel til at lære børnene kærlighed til naturen findes næppe, samtidig med at det giver dem et sundt ar- bejde og megen uskyldig morskab. Findes der på stedet ikke vandværk, må der kunne skattes godt, sundt drikkevand på grunden ved gravning eller boring. Ved den almindelige brøndgravning graves der ned til grundvandet, og dette vil sædvanligen være godt drikkevand, da overfladevandet ved at sive gen nem et urørt jord- eller sandlag på 2 m tykkelse vil blive renset for bakterier og anden urenhed. Men brønden må aldrig lægges i nær- heden af møddingpladser, latrinkuler, affaldsdynger og lign., ti fra sådanne steder kan der komme umiddelbart tilløb til brønden af vand, som ikke er filtreret gennem .jordlagene, og den største sundhedsfare kan da blive følgen for dem, der bruger vandet. Brønden bør også være fjernet mindst 10 m fra beboelseshuse, udhuse eller stalde