Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
kvarterer af en by, at de ny skoler oprettes. Den private skole, de?
skal skaffe sig byggegrunde, ofte i en begrænset, allerede stærkt be-
bygget bydel, er dårligere stillet.
Der skal være frisk luft dér, hvor en skole lægges, luften må ikke
være forurenet af røg fra nærliggende fabrikker, gasværker, banegårde
osv. eller af ildelugtende uddunstninger fra industrielle virksomheder
som garverier, limkogerier, metalstøberier, kaffe- og cikoriebrænderier,
slagterier osv. eller oplagspladser for dagrenovation. På landet må
møddinger og affaldsbunker ikke ligge tæt ved skolen.
Byggegrunden skal ligge så frit, at skolehuset kan få rigeligt lys
på alle skolestuer. Skyggende bygninger må under ingen omstændig-
heder ligge nærmere ved skolestuernes vinduer end i en afstand, (ler
er halvanden gang deres tagrygshøjde, på landet mindst det dobbelte
af denne højde. Den franske øjenlæge prof. Javal fordrer altid det
sidste mål. Heldigt er det, hvis skolen kan lægges ved en åben plads,
park eller lign.; må den lægges ved en gade, er det tilrådeligt at rykke
byggelinjen noget tilbage fra gadens flugtlinje, og denne ubebyggede
del af grunden kan da beplantes som en forhave. Hvis gaden er smai
og de ligeoverfor liggende huse høje, er det klogt at lægge legepladsen
foran skolebygningen. Forud for bygningens opførelse skal lysindfal-
det beregnes, så at der er sikkerhed for, at der på alle arbejdspladser
i alle etager vil fås det nødvendige direkte himmellys. (Se nærmere
under belysningen i skolestuen kap. IV). Byggepladsen skal tages så
stor, at der, selv om bebyggelsen med højeste tilladelig byggehøide i
fremtiden rykker lige op til skellet, dog vil blive tilbørlig adgang for
lyset til alle skolestuerne. Høje træer må ikke findes så tæt ved skole-
stuernes vinduer, at de berøver disse noget himmellys, og beplantes
en del af grunden, må plantningen ikke være af den art, at den vokser
højt op, ialtfald ikke i skolehusets nærhed.
Byggegrunden skal vælges således, at uro, støj og larm ikke når
til skolehuset. Psykiske eksperimenter har vist, at den intellektuelle
virksomhed bliver langsommere ved sanseindtryk, der afleder op-
mærksomheden (Ziehen). Af den grund må der ikke ligge fabrikker
og larmende industrielle virksomheder i nærheden af skolen, ej heller
forlystelsessteder, rangeringspladser o. 1. Den hyppigste forstyrrer af
den ro og stilhed, der må og skal omgive en skole, er i byerne gade-
larmen, især i de store byer den sindsforvirrende støj af elektriske spor-
vogne, automobiler og anden vognfærdsel. Selvfølgelig lægges en skole
ikke med vilje ved en larmende hovedåre for trafikken; men ulykke-
ligvis omlægges ofte trafikken pludseligt i de store byer, fordi en hidtil
stille gade bliver den korteste forbindelsesvej mellem nyopståede kvar
terer eller trafikcentrer. Mod at rammes af denne ulæmpe — ulykke