Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
186 kvarterer af en by, at de ny skoler oprettes. Den private skole, de? skal skaffe sig byggegrunde, ofte i en begrænset, allerede stærkt be- bygget bydel, er dårligere stillet. Der skal være frisk luft dér, hvor en skole lægges, luften må ikke være forurenet af røg fra nærliggende fabrikker, gasværker, banegårde osv. eller af ildelugtende uddunstninger fra industrielle virksomheder som garverier, limkogerier, metalstøberier, kaffe- og cikoriebrænderier, slagterier osv. eller oplagspladser for dagrenovation. På landet må møddinger og affaldsbunker ikke ligge tæt ved skolen. Byggegrunden skal ligge så frit, at skolehuset kan få rigeligt lys på alle skolestuer. Skyggende bygninger må under ingen omstændig- heder ligge nærmere ved skolestuernes vinduer end i en afstand, (ler er halvanden gang deres tagrygshøjde, på landet mindst det dobbelte af denne højde. Den franske øjenlæge prof. Javal fordrer altid det sidste mål. Heldigt er det, hvis skolen kan lægges ved en åben plads, park eller lign.; må den lægges ved en gade, er det tilrådeligt at rykke byggelinjen noget tilbage fra gadens flugtlinje, og denne ubebyggede del af grunden kan da beplantes som en forhave. Hvis gaden er smai og de ligeoverfor liggende huse høje, er det klogt at lægge legepladsen foran skolebygningen. Forud for bygningens opførelse skal lysindfal- det beregnes, så at der er sikkerhed for, at der på alle arbejdspladser i alle etager vil fås det nødvendige direkte himmellys. (Se nærmere under belysningen i skolestuen kap. IV). Byggepladsen skal tages så stor, at der, selv om bebyggelsen med højeste tilladelig byggehøide i fremtiden rykker lige op til skellet, dog vil blive tilbørlig adgang for lyset til alle skolestuerne. Høje træer må ikke findes så tæt ved skole- stuernes vinduer, at de berøver disse noget himmellys, og beplantes en del af grunden, må plantningen ikke være af den art, at den vokser højt op, ialtfald ikke i skolehusets nærhed. Byggegrunden skal vælges således, at uro, støj og larm ikke når til skolehuset. Psykiske eksperimenter har vist, at den intellektuelle virksomhed bliver langsommere ved sanseindtryk, der afleder op- mærksomheden (Ziehen). Af den grund må der ikke ligge fabrikker og larmende industrielle virksomheder i nærheden af skolen, ej heller forlystelsessteder, rangeringspladser o. 1. Den hyppigste forstyrrer af den ro og stilhed, der må og skal omgive en skole, er i byerne gade- larmen, især i de store byer den sindsforvirrende støj af elektriske spor- vogne, automobiler og anden vognfærdsel. Selvfølgelig lægges en skole ikke med vilje ved en larmende hovedåre for trafikken; men ulykke- ligvis omlægges ofte trafikken pludseligt i de store byer, fordi en hidtil stille gade bliver den korteste forbindelsesvej mellem nyopståede kvar terer eller trafikcentrer. Mod at rammes af denne ulæmpe — ulykke