Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
185 stige højere end 1—1.50 ni fra overfloden i grunden*), Gi undvandct dannes af overfladevandet, som siver ned gennem jordlagene, hvis de er porøse, og først standses, nar det møder et uigennemtrængeligt lag som ler eller kalk. (I kalken vil der dog olie være revner og strøg, gennem hvilke grundvandet kan trænge dybere ned). Det samler sig da efter tyngdens love i vandlag eller under jordiske vandløb; hvis det uigennemtrængelige lag ligger tæt under byggepladsens overflade, kan grundvandet stige stærkt i den, navnlig hvis dette lag danner en for- dybning på stedet, hvortil der er tilløb fra højere liggende lag. Danner det uigennemtrængelige lag derimod en skråning, vil der være alløb for grundvandet, og det vil da ikke kunne stige i grunden. Den bed- ste beliggenhed for en skole er derfor en grund, der skråner let (mod syd), hvor jordbunden er sandet med leret underlag (eller kalk), som ligger mindst 4—5 meter dybt, og på hvilket grundvandet har godt afløb. AH dette må nøje undersøges, før byggepladsen vælges. Hvis afløbsforholdene for grundvandet ikke er gode, må der drænes på grun- den. Fra tagrende og fra grunden om huset skal der være afløb i hikkede ledninger til nærmeste kloak eller grøft, ligesom spildevandet skal bortledes i lukkede ledninger. Hvis ikke hele grunden er befæ- stet, må (ler ialtfald være et for vand uigennemtrængeligt dække med fald, for at fore regnvandet bort fra murene. De her opstillede fordringer om grundvand, afløb osv. har deres væsentligste betydning ved opførelse af skolehuse på landet. I køb- stæderne og de store byer vil byggepladserne altid ligge i de grund- områder, som er bragt i tjenlig stand til bebyggelse med ordnet af- løb osv. Kultusmin. cirk. af 14. 2. 1902 fordrer, at skoler ikke må ligge for nær ved kirkegårde. Når kirkegården er vel anlagt på god dertil passende grund, og når kirkegårdens grundvand ikke har afløb hen- imod skolegrunden, har kirkegårdens nærhed ved skolen ingen hy- giejnisk betydning. Beliggenheden af byggegrunden må være således, at der skalles skolen luft, lys og ro, og valget må ske med så megen omsigt, at disse trviselsbetingelser sikres skolen, ej alene i øjeblikket, men også i en overskuelig fremtid. På landet og i mindre købstæder vil der aldrig være nogen vanskelighed ved at fyldestgøre denne fordring, og der bør aldrig slås af derpå. Vanskeligere kan det blive i de store byer, men selv der kan vanskelighederne overvindes, når det gælder offent- lige skoler, hvis der ved udlæggelsen af nyt byggeland altid holdes grunde tilbage til skoler og lignende formål, således som Londons county council gør det. Og det er jo i reglen så, at det er i de ny *) Preussisk forordn. 15. 11. 1895 om folkeskoler på landet fastsætter målet til 0.50 m., Svensk betänkande 1914 fordrer 1.50 m.