Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
stige højere end 1—1.50 ni fra overfloden i grunden*), Gi undvandct
dannes af overfladevandet, som siver ned gennem jordlagene, hvis de
er porøse, og først standses, nar det møder et uigennemtrængeligt lag
som ler eller kalk. (I kalken vil der dog olie være revner og strøg,
gennem hvilke grundvandet kan trænge dybere ned). Det samler sig
da efter tyngdens love i vandlag eller under jordiske vandløb; hvis det
uigennemtrængelige lag ligger tæt under byggepladsens overflade, kan
grundvandet stige stærkt i den, navnlig hvis dette lag danner en for-
dybning på stedet, hvortil der er tilløb fra højere liggende lag. Danner
det uigennemtrængelige lag derimod en skråning, vil der være alløb
for grundvandet, og det vil da ikke kunne stige i grunden. Den bed-
ste beliggenhed for en skole er derfor en grund, der skråner let (mod
syd), hvor jordbunden er sandet med leret underlag (eller kalk), som
ligger mindst 4—5 meter dybt, og på hvilket grundvandet har godt
afløb. AH dette må nøje undersøges, før byggepladsen vælges. Hvis
afløbsforholdene for grundvandet ikke er gode, må der drænes på grun-
den. Fra tagrende og fra grunden om huset skal der være afløb i
hikkede ledninger til nærmeste kloak eller grøft, ligesom spildevandet
skal bortledes i lukkede ledninger. Hvis ikke hele grunden er befæ-
stet, må (ler ialtfald være et for vand uigennemtrængeligt dække med
fald, for at fore regnvandet bort fra murene.
De her opstillede fordringer om grundvand, afløb osv. har deres
væsentligste betydning ved opførelse af skolehuse på landet. I køb-
stæderne og de store byer vil byggepladserne altid ligge i de grund-
områder, som er bragt i tjenlig stand til bebyggelse med ordnet af-
løb osv.
Kultusmin. cirk. af 14. 2. 1902 fordrer, at skoler ikke må ligge
for nær ved kirkegårde. Når kirkegården er vel anlagt på god dertil
passende grund, og når kirkegårdens grundvand ikke har afløb hen-
imod skolegrunden, har kirkegårdens nærhed ved skolen ingen hy-
giejnisk betydning.
Beliggenheden af byggegrunden må være således, at der skalles
skolen luft, lys og ro, og valget må ske med så megen omsigt, at disse
trviselsbetingelser sikres skolen, ej alene i øjeblikket, men også
i en overskuelig fremtid. På landet og i mindre købstæder vil der
aldrig være nogen vanskelighed ved at fyldestgøre denne fordring, og
der bør aldrig slås af derpå. Vanskeligere kan det blive i de store byer,
men selv der kan vanskelighederne overvindes, når det gælder offent-
lige skoler, hvis der ved udlæggelsen af nyt byggeland altid holdes
grunde tilbage til skoler og lignende formål, således som Londons
county council gør det. Og det er jo i reglen så, at det er i de ny
*) Preussisk forordn. 15. 11. 1895 om folkeskoler på landet fastsætter målet til
0.50 m., Svensk betänkande 1914 fordrer 1.50 m.